ILISIMATUSARFIK - SHAPING THE ARCTIC
Ilisimatusarfiks profilmagasin Shaping the Arctic 2022 Redaktør: Ilisimatusarfik Layout: Ilisimatusarfik Forsideillustration: Ivalu Risager Fotografer: privatfotos, Ilisimatusarfik & Emil Stach Korrektur: Signe RavnHøjgaard Tryk: ReneDesign INDHOL 2 Shaping the Arctic
L FORSKNING 34 40 64 72 INTERNATIONALISERING 44 46 48 52 UDDANNELSER VEJLEDNING & KARRIERE DIMITTENDER PH.D.-UDDANNELSEN LD www.uni.gl 3 16 - 23 24 - 31 66 - 71 75 - 79
Rektor Gitte Adler Reimer på campus Ilimmarfik. Fotograf: Emil Stach. 4 Shaping the Arctic
FORORD Velkommen til Ilisimatusarfiks profilmagasin SHAPING THE ARCTIC. Her kan du læse om mange af de forskellige aktiviteter, der foregår på Ilisimatusarfik - lige fra vores historie, vores uddannelser og vores forskningsprojekter - til vores fokus på bla. vejledning, internationalt samarbejde og meget andet spændende. På Ilisimatusarfik uddanner vi både til det private og det offentlige arbejdsmarked og laver forskning og uddannelser inden for humaniora, samfunds- og sundhedsvidenskaberne. Som du kan læse i magasinet, så er Ilisimatusarfik et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en del af verden under stor udvikling - i bredden, i dybden og på tværs: through research, education and cooperation - Ilisimatusarfik is Shaping the Arctic. Jeg ønsker dig rigtig god læselyst - og husk: du kan altid besøge os på uni.gl, hvis du vil vide mere. Med venlig hilsen; GITTE ADLER REIMER, gitr@uni.gl Rektor www.uni.gl 5
OM OS I LISIMATUSARFIK ER GRØNLANDS ENESTE UNIVERSITET, og det ligger i hovedstaden Nuuk. Indtil 2007 havde Ilisimatusarfik til huse i den gamle herrnhutiske missionsstation fra 1738. I starten af 2008 fusionerede Ilisimatusarfik officielt med en række professionsrettede bacheloruddannelser, og samtidig flyttede vi derfor ud i den nybyggede universitetspark Ilimmarfik, som er et flot campusområde for uddannelse, forskning, dokumentation og formidling. Ilisimatusarfik består i dag af fire institutter med i alt 10 forskellige afdelinger (i dette magasin kan du læse om vores institutters forskningsfokus mm. - ligesom du kan læse om vores forskellige uddannelser). Ilisimatusarfik uddanner både til det private og offentlige arbejdsmarked - nationalt og internationalt - og vores forskning og uddannelser er inden for humaniora, samfunds- og sundhedsvidenskaberne med fokus på emner i relation til Grønland og Arktis. Ilisimatusarfik prioriterer samarbejdet med omverdenen meget højt - lokalt og internationalt - og vi arbejder derfor også hårdt på at bygge bro mellem universitetsverdenen, erhvervslivet og den offentlige sektor. Fordi, i et sådan samarbejde bidrager alle med stærke fagligheder og sætter nytænkning og innovation sammen til gavn for samfundet. 6 Shaping the Arctic
Campus Ilimmarfik på en smuk vinterdag. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 7
8 Shaping the Arctic
Udsigten fra campus Ilimmarfik er fremragende. Fotograf: Ilisimatusarfik. www.uni.gl 9
GRØNLAND 10 Shaping the Arctic
D I LISIMATUSARFIK HAR SIDEN STARTEN AF 2008 HAFT TIL HUSE på campus Ilimmarfik - og hele campus er flot udsmykket med grønlandsk kunst, blandt andet af disse grønlandske kunstnere: • Aka Høegh • Anne-Birthe Hove • Julie Edel Hardenberg • Miki Jacobsen • Hans Lynge • Harald Moltke De første fire kunstnere repræsenterer det mere nutidige og moderne, mens de to sidste kunstnere repræsenterer noget mere traditionelt for Grønland. I forbindelse med indvielsen af Ilimmarfik modtog stedet flere af værkerne som gaver. Således er værkerne af Aka Høegh finansieret af Kunstfonden DanmarkGrønland, mens værkerne af Anne-Birthe Hove er finansieret af Augustinusfonden. Fotografierne af Julie Edel Hardenberg er en gave fra kunstneren selv, og værket af Miki Jacobsen er en gave fra daværende Nuup Kommunea. Vi er stolte og glade over, at netop disse kunstnere har fundet plads på Ilimmarfik, og at så mange kan få daglig glæde af deres værker. DSK KUNST www.uni.gl 11 Kunst på campus Ilimmarfik af Harald Moltke: "Uden Titel". Fotograf: Ilisimatusarfik.
Kunst på campus Ilimmarfik af Aka Høegh: "Fremtiden". Fotograf: Emil Stach. 12 Shaping the Arctic
www.uni.gl 13
VORES HISTORIE - KORT FORTALT 1989 Løbende tilpasning af Ilisimatusarfik i 1987 Der indføres kandidatuddannelser. Den tre-årige teologiuddannelse lægges sammen med 1983 Professor Robert 1974 Grønlands Landsråd foreslår, at der oprettes en universitetslignende institution - et Inuit Institut. Petersen ansættes som leder. Institutionens navn fra 1983 - 1987 er Ilisimatusarfik - Inuit Instituttet. Inuit Instituttet. Navnet ændres til Ilisimatusarfik. Indflytning i og indvielse af egne bygninger i den ny-restaurerede herrnhutiske missionsstation, Ny Herrnhut, fejres d. 10. september 1987. perioden 1987 - 1989, så den får udbygget de universitetslignende strukturer, der i 1989 udmøntes i en egentlig styrelseslov. Styrelseslov vedtages, og Ilisimatusarfik får universitetsstatus. Grundlæggelsesdato for Ilisimatusarfik som universitet er d. 01. september 1989. 1995 1988 1984 1981 Oprettelsen besluttes på Landstingets efterårssamling i september 1981. Første studerende optages med studiestart i foråret. Robert Petersen vælges til rektor (pensioneres september 1995). Bacheloruddannelsen indføres. 14 Shaping the Arctic
2012 Bacheloruddannelse i Oversættelse & Tolkning indføres. 2005 En særlig uddannelse i teologi (exam theol) efterfulgt af pastoralseminarium indføres i 2003 - 2005. 2008 Ilisimatusarfik flytter til det nybyggede campus 1997 Teologisk bacheloruddannelse indføres. Ilimmarfik. Ilisimatusarfik består nu af 9 institutter. Bestyrelsen nedsættes. 2010 Der indføres ny institutstruktur med tre institutter: IlimmarfikInstituttet; Institut for Læring samt Institut for Sygepleje & Sundhedsvidenskab. 2018 Bacheloruddannelse i Jura indføres. 2017 Gitte Adler Reimer 2009 2007 Ny styrelseslov 1996 Ny styrelseslov vedtages i Landstinget. vedtages i Landstinget, hvorefter Ilisimatusarfik fusioneres med øvrige videregående uddannelsesinstitutioner - og der indføres en struktur med bestyrelse og ansat rektor (pr. 01. januar 2008). Tine Pars ansættes som ny rektor d. 01. januar 2009. 2015 Der indføres ny institutstruktur med fire institutter: Institut for Læring; Institut for Sygepleje & Sundhedsvidenskab; Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik samt Institut for Kultur, Sprog & Historie. Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi indføres. ansættes som ny rektor d. 01. december 2017. www.uni.gl 15
UDDANNELSER Close-up fra een af vores flotte dimissioner. Fotograf: Ilisimatusarfik. 16 Shaping the Arctic
ILISIMATUSARFIK ER GRØNLANDS ENESTE UNIVERSITET OG TILBYDER MANGE FORSKELLIGE BACHELOR- & KANDIDATUDDANNELSER www.uni.gl 17
T Y PE : BACHELOR & K ANDID AT LÆNGDE : 3 - 5 ÅR UNDER VISNINGSSPR OG : GRØNLANDSK , DANSK & ENGELSK STED : C A MPUS ILIMM ARFIK & ILINNIARFISSUA Q // BACHELOR- & K ANDIDATUDDANNELSER ERHVERVSØKONOMI Interesserer du dig for økonomi og finansiering, og kunne du godt tænke dig at arbejde med økonomisk analyse af virksomheders drift? Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi har overordnet til formål at give dig kompetencer, som gør dig i stand til at arbejde i en offentlig eller privat virksomhed som erhvervsøkonomisk specialist. Du kan også arbejde som generalist med et helhedssyn på virksomhedens drift og udviklingspotentiale. Uddannelsen udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med det grønlandske erhvervsliv. Med en bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område. Uddannelsen giver dig fremtidige jobmuligheder inden for administration - især i det private erhvervsliv. Du kan feks. få job inden for regnskab og økonomistyring, finansiering og marketing. JOURNALISTIK Er du nysgerrig af sind, og kunne du godt tænke dig at leve af at undersøge, afdække og formidle centrale emner i det grønlandske samfund og i udlandet? Som studerende på bacheloruddannelsen i Journalistik bliver du klædt på til at løse journalistiske opgaver i de trykte medier, tv, radio og web. Uddannelsen er både praktisk og teoretisk orienteret. Du får kompetencer inden for journalistiske metoder og sprog samt en forståelse for samfundets strukturer og systemer. Uddannelsen kræver gode samarbejdsevner, disciplin og selvstændighed, da journalistik handler om at være opsøgende og initiativrig. Du kommer til at møde såvel store som små, kendte, glemte og ganske almindelige borgere. Journalistuddannelsen er en uddannelse i et fag med mange privilegier og et stort ansvar. Det gælder både under uddannelsen, i praktikperioden og senere som færdiguddannet journalist. Som uddannet journalist kan du arbejde med nyheder og produktioner til forskellige medier - feks. tv, radio, web, aviser og kommunikationsafdelinger mfl. Du kan specialisere dig inden for et bestemt område såsom politik (erhvervsjournalistik, politisk journalistik, udenrigsjournalistik eller anden form for specialisering), kultur, kriminalitet osv. Du har også mulighed for at arbejde som freelance, eller være fast ved et nyhedsbureau. 18 Shaping the Arctic
BRUG FOR VE JLENDING ? BARE SEND EN E-M AIL TIL STUDIE VE JLEDER@UNI . GL // SE VORES UDDANNELSESVIDEOER PÅ UNI.GL JURA Det grønlandske samfund er et retssamfund i hastig udvikling. Love og regler styrer på mange måder vores hverdag, vores administration og vores samfund - og det er derfor vigtigt, at vi har personer, som kan både formulere og fortolke disse regler til fælles gavn for udviklingen. Bacheloruddannelsen i Jura giver dig en generel juridisk uddannelse med fokus på netop det offentligretlige - og det grønlandske, som giver dig de fornødne kompetencer til at arbejde hos Grønlands Selvstyre eller kommunerne med netop offentligretlig lovgivning. Uddannelsen følges tæt af både et fag- og aftagerpanel for at sikre dig de bedste arbejdsvilkår efter endt uddannelse. Du kan træde ind i en stilling som akademisk fuldmægtig eller konsulent hos enten Grønlands Selvstyre eller kommunerne. Også offentligt ejede selskaber vil helt sikkert have interesse for dig. Det kan også være muligt at studere videre til kandidat- eller master. KULTUR- & SAMFUNDSHISTORIE Er du interesseret i kultur og samfundshistorie, og kunne du tænke dig at arbejde med formidling inden for f.eks. museumsverdenen, arkæologi eller kulturområdet? Uddannelsen Kultur- og Samfundshistorie giver en bred og mangesidig forståelse for kultur- og samfundsforhold i et historisk perspektiv - med fokus på den arktiske verden, men altid med udgangspunkt i internationale problemstillinger og forskning. Du lærer om hele det historiske forløb fra de første mennesker her på jorden for mere end 200.000 år siden til i dag med hovedvægt på tiden efter 1500. Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidatdel (2 år). Som uddannet kandidat i Kultur- og Samfundshistorie kan du komme til at arbejde med: • Undervisning i historie på GUX (kræver et GUX-relevant sidefag) • Arkiver, museer m.m. • Presse- og forlagsvirksomhed • VIDSTE DU? Vidste du, at vi hvert år afholder brobygning med alle 3. g'erne fra GUX i Nuuk? Her hører eleverne nærmere om livet som universitetsstuderende, vores forskellige uddannelser - og de bliver også introduceret til noget af vores forskning. Turismesektoren og steder med vægt på kulturel formidling • Den offentlige forvaltning • Undervisning og forskning ved højere læreanstalter www.uni.gl 19
LÆRER • Retsvæsenet • Er du interesseret i undervisning og pædagogik, og vil du være med til at skabe et godt grundlag for grønlandske børn og unges videre uddannelse? Læreruddannelsen er en bacheloruddannelse, og her uddanner du dig til at arbejde som lærer i skolen eller andre pædagogiske institutioner. Uddannelsen kobler praktik og teori, og i undervisningen lærer du om pædagogiske teorier, som du kan prøve af i dine praktikperioder. På denne måde giver uddannelsen dig både praktiske erfaringer og et teoretisk vidensgrundlag for at arbejde som lærer. Der er i øjeblikket og i de kommende år et stort behov for grønlandske folkeskolelærere i Grønland, så dine muligheder for at få job efter endt uddannelse er mange. Med en læreruddannelse kan du: • Få job som lærer i den grønlandske folkeskole • Arbejde i pædagogiske institutioner • Videreuddanne dig på master- og kandidatuddannelser Læreruddannelsen foregår på Ilinniarfissuaq. Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidatdel (2 år). OVERSÆTTELSE & TOLKNING Er du interesseret i sprog, og vil du gerne bidrage til, at Grønland bliver bedre rustet til en fremtid med øget internationalisering? Med en bachelor i Oversættelse & Tolkning får du som oversætter og tolk en central rolle i at løfte serviceniveauet i et tosproget offentligt system - og i at det grønlandske sprog og kultur overlever midt i globaliseringen. Formålet med uddannelsen er at klæde dig på til at løse sproglige opgaver med fokus på oversættelse og tolkning mellem grønlandsk og dansk samt mundtlig og skriftlig kommunikation på engelsk. Der er i øjeblikket og i de kommende år et stort behov for oversættere og tolke, så dine muligheder for at få job efter endt uddannelse er mange og attraktive. Det kan f.eks. være inden for: • • Naalakkersuisut Inatsisartut • Kommuneqarfik Sermersooq • Sundhedsvæsenet Erfaringerne viser, at mange kandidater i Arktisk Samfundsvidenskab får job i den offentlige administration i Grønland. En del får også job i organisationer og store virksomheder. SOCIALRÅDGIVER Har du en interesse for socialt arbejde - og vil du gerne være med til at gøre en forskel for borgere i det grønlandske samfund, som har brug for professionel social hjælp? Socialrådgiveruddannelsen er en bred bacheloruddannelse, hvor du uddannes inden for fire fagområder: socialt arbejde, samfundsfag, psykologi og jura. Formålet med uddannelsen er at uddanne socialrådgivere, som er i stand til at forebygge og afhjælpe sociale problemer i dagens samfund. Socialrådgiveruddannelsen er en uddannelse, hvor du kan blive udfordret personligt og kommer i kontakt med andre mennesker. Som underviser på Niuernermik Ilinniarfik og Ilisimatusarfik • Private virksomheder • Freelanceoversætter og -tolk ARKTISK SAMFUNDSVIDENSKAB Har du interesse for grønlandske, arktiske og internationale samfundsforhold, og vil du arbejde med udvikling af offentlige og private organisationer og virksomheder? Uddannelsen i Arktisk Samfundsvidenskab er bredt funderet og dækker vigtige samfundsvidenskabelige fagområder som politologi, sociologi og økonomi - så du bliver i stand til at danne dig en samlet forståelse af de opgaver, som feks. en offentlig forvaltning løser. Du vil få viden og redskaber til at kunne bidrage til at forme fremtidens organisationer og virksomheder. Hele uddannelsen tager udgangspunkt i grønlandske, arktiske og internationale forhold. 20 Shaping the Arctic
Der er stor mangel på socialrådgivere i Grønland. Du vil derfor have gode muligheder for at søge arbejde som socialrådgiver inden for: • Det offentlige - herunder Selvstyret & kommunerne • Kriminalforsorgen • Sygehusvæsenet • Private sociale institutioner og interesseorganisationer SPROG, LITTERATUR & MEDIER Har du en interesse for det grønlandske sprog, og kunne du godt tænke dig at arbejde med sprog, litteratur og / eller medierne? Med uddannelsen Sprog, Litteratur & Medier tilegner du dig viden om sprogets struktur og sprogets betydning for et lands kulturelle egenart. Ligesom sprog har stor betydning, har litteratur og medier også stor betydning for hvordan nyheder, debat og kultur formidles. Når du studerer Sprog, Litteratur & Medier, bevæger du dig derfor i centrum af kulturen - og du lærer at have fingeren på pulsen på nogle af samfundets vigtigste områder. Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidatdel (2 år). Som uddannet kandidat i Sprog, Litteratur & Medier kan du komme til at arbejde med: • Undervisning på gymnasie- og seminarieuddannelserne • Sprogsekretariatet • Den offentlige forvaltning • Forlag og andre kulturinstitutioner • Radio & TV • Undervisning & forskning ved højere læreanstalter SYGEPLEJERSKE Har du en interesse for sundhed, og vil du gerne være med til at hjælpe borgere til at blive sunde og raske efter sygdom? En bacheloruddannelse i Sygepleje giver mange forskellige muligheder. Mange sygeplejersker arbejder på sygehuse og sundhedscentre, hvor de plejer patienter, uddeler medicin og planlægger hele behandlingsforløb. Men uddannede sygeplejersker kan også arbejde med at informere om almen Sygeplejerskeuddannelsen er vejen til et job, hvor man både arbejder med mennesker og får store faglige udfordringer. Samtidig giver Sygeplejerskeuddannelsen gode muligheder for at komme til udlandet - både under studiet og som færdiguddannet sygeplejerske. Uddannelsen er tilrettelagt i dialog med aftagerne i det grønlandske sundhedsvæsen. sundhed, undervisning og mange andre ting. Sygeplejersker har et meget alsidigt job, hvor man både skal bruge sin faglige viden og personlige egenskaber. Sygeplejersker uddannes til i et komplekst sundhedsvæsen at varetage sygepleje til børn, unge, voksne og ældre - med såvel akutte som kroniske, somatiske og psykiatriske lidelser. TEOLOGI Interesserer du dig for, hvordan kristendommen opstod, hvordan kristendommen har udviklet sig gennem tiden, og hvad dens rolle er i nutidens grønlandske samfund? Det er nogle af de spørgsmål bacheloruddannelsen i Teologi beskæftiger sig med. Som studerende på Teologi vil du lære om kristendommens oprindelse, historie og nutidige udvikling. Dermed bliver du i stand til selvstændigt og kvalificeret at forholde dig til og beskæftige dig med den kristne tradition ud fra et nutidsperspektiv. Bacheloruddannelsen i Teologi giver mulighed for at blive præst i den Grønlandske Kirke, hvis uddannelsen suppleres med et pastoralteologisk kursus af seks måneders varighed efter aftale med biskoppen over Grønlands Stift. Et mindre antal finder også ansættelse inden for andre områder og beskæftiger sig især med socialt arbejde, undervisning og kommunikation inden for den offentlige sektor eller i private organisationer. www.uni.gl 21
FREMTIDEN: ARK ATUREN ER EN INTEGRERET DEL AF LIVET I GRØNLAND, og den er lige uden for døren. Naturen og udnyttelse af ressourcerne er også af stor betydning for landet. Det er en kerneopgave for Ilisimatusarfik at uddanne unge mennesker til samfundet - og ét af de næste skridt for os er at oprette en bacheloruddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Det er derfor et stort ønske for Ilisimatusarfik at kunne udbyde en bacheloruddannelse i Arktisk Biologi. Miljø, klima og økosystemer, bæredygtig udnyttelse af naturen, tæt kontakt til lokalsamfund og forvaltninger vil være omdrejningspunkter i uddannelsen. Med en uddannelse i Arktisk Biologi bliver den studerende i stand til at samarbejde helt lokalt med den enkelte fanger - men også på det overordnede nationale niveau. Uddannelsen bliver 4-årig, og den forskningsbaserede undervisning planlægges at ske i tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut, forvaltninger og erhvervslivet. Uddannelsen sigter dels på erhvervsparathed efter de 4 år, men også på muligheden for at kunne videreuddanne sig bagefter. N 22 Shaping the Arctic Aviaja Hauptmann Lyberth. Privatfoto.
K KTISK BIOLOGI Dorte Søgaard. Privatfoto. www.uni.gl 23
FOKUS PÅ VEJLEDNING V EJLEDNINGSOMRÅDET PÅ ILISIMATUSARFIK ER UNDER UDVIKLING I TÆT SAMARBEJDE MED vores studerende. Vejledning handler grundlæggende om at blive støttet i at træffe en beslutning om uddannelse, erhverv eller karriere. Det kan være i samarbejde med den enkelte vejledte eller de kollektivt vejledte. I Grønland er vejledning dog stadigvæk et fag og en profession, som er under udvikling. Vejledning bliver på mange uddannelsesinstitutioner varetaget som en funktion, hvor man holder samtaler med studerende - som enten har det svært og har brug for nogen at tale med, som har for meget fravær, eller som har valgt forkert og vil afbryde uddannelsen. Det er naturligvis også en del af opgaven som vejleder - men langt fra det hele. Der er også alle de studerende, som klarer sig godt - men som godt kan have brug for en professionel samtale omkring deres videre muligheder. Der er også alle de mange ansøgere, som ønsker at læse videre efter gymnasiet, men som ikke har talt med nogen omkring deres valg inden ansøgningen. Vejledning har et kæmpe uudnyttet potentiale i Grønland, som også kunne være med til at nedbringe det store frafald. Det kræver dog et større samarbejde og en fælles indsats. På Ilisimatusarfik har vi derfor valgt at starte fra bunden og opbygge vores vejledningsfunktion, så vi kan starte vejledningsindsatser i forhold til, hvilke behov der er - og i forhold til hvad der lovgivningsmæssigt er foreskrevet omkring vejledning i Grønland. Vi arbejder derudover også på at opbygge vores vejledning tilpasset de grønlandske forhold - og forhåbentligt kan det bidrage med inspiration til de mange vejlednings-ildsjæle i resten af Grønland. 24 Shaping the Arctic
” VEJLEDNINGSOMRÅDET PÅ ILISIMATUSARFIK ER UNDER UDVIKLING I TÆT SAMARBEJDE MED VORES STUDERENDE Opbygningen af vejledningsfunktionen sker på baggrund af en forundersøgelse, hvor studerende får mulighed for at deltage og komme med deres input f.eks. i forhold til: • • • • de studerendes oplevelse af overgangen fra ungdomsuddannelse til Ilisimatusarfik deres viden om uddannelsen før og under optagelse deres tanker om uddannelsen, tilrettelæggelsen mv. deres motivation, arbejdsbyrde mv. • hvilken støtte og udfordringer de oplever under uddannelsen • hvordan de trives generelt, og hvilke ønsker eller behov de i øvrigt har Det er en stor opgave, som kræver samarbejde på tværs af hele Ilisimatusarfik, men som der også er stor opbakning til og bevågenhed omkring. På Ilisimatusarfik har vores studerende derfor forskellige vejledningstilbud, f.eks.: • Studenterrådgivning (psykologsamtale) • Mentorordning (faglig udveksling) • Coaching (for stressramte mv.) VIDSTE DU? Vidste du, at du på uni.gl altid kan holde dig opdateret på vores kommende og allerede afholdte arrangementer? www.uni.gl 25
26 Shaping the Arctic
Studievejleder Varna Marianne Nielsen på campus Ilimmarfik. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 27
KARRIEREMESSE P Å ILISIMATUSARFIK FORSØGER VI altid at forbedre vores samarbejde med det grønlandske arbejdsmarked - både for at give vores studerende en så virkelighedsnær uddannelse som overhovedet muligt, men også for at klæde dem rigtigt godt på til deres første job. I den forbindelse holder vi hvert år en karrieremesse, hvor rigtig mange virksomheder og offentlige institutioner og organisationer deltager. Blandt andet: • • Bispeembedet Bureau for Inatsisartut • Den franske ambassade i Danmark • Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug • Departementet for Råstoffer & Arbejdsmarked • Departementet for Sundhed • Departementet for Udenrigsanliggender • Det Grønlandske Sundhedsvæsen • Donnas Dyreklinik • • • • • • Forbruger- & Konkurrencestyrelsen Greenland Business Grønlands Nationalteater Grønlands Naturinstitut Grønlands Politi Grønlands Statistik • GUX (gymnasierne i Grønland) • Kalaallit Nunaanni Brugseni • Kommune Qeqertalik • Kommuneqarfik Sermersooq • Landsforsvareren i Grønland • Mittarfeqarfiik • Nukissiorfiit • Nunatta Atuagaateqarfia • Nunatta Katersugaasivia • Nuuk Lokalmuseum • Pisiffik • Qeqqata Kommunia • Royal Arctic Line • Royal Greenland • • • Socialstyrelsen TELE-POST • Økonomi- & Personalestyrelsen Sermersooq Business Council Formålet med karrieremessen er at skabe god kontakt mellem vores studerende og det grønlandske arbejdsmarked. På karrieremessen har virksomheder, offentlige institutioner og organisationer derfor også en god mulighed for at markedsføre sig som arbejdsplads over for rigtig mange studerende. Karrieremessen er offentlig - så alle interesserede borgere i Nuuk er mere end velkommen. 28 Shaping the Arctic
” PÅ KARRIEREMESSEN INVITERER VI ALLE STØRRE VIRKSOMHEDER, OFFENTLIGE INSTITUTIONER OG ORGANISATIONER I GRØNLAND - SÅ DER ER STOR MULIGHED FOR AT MØDE SIN FREMTIDIGE ARBEJDSPLADS www.uni.gl 29
Mange virksomheder, institutioner og organsiationer deltager i karrieremessen. Fotograf: Ilisimatusarfik. 30 Shaping the Arctic
www.uni.gl 31
ILISIMATUSAAT F OR AT FORMIDLE VORES FORSKNING, så udgiver vi et gratis elektronisk populærvidenskabeligt tidsskrift. Samfundet har også krav på at få del i den viden, der opstår på Ilisimatusarfik, og det skal tidsskriftet hjælpe med - i et sprog der er tilgængeligt for alle og ikke kun i forskningsmiljøer. Vores tidsskrift hedder "Ilisimatusaat", og det indeholder letlæselige artikler omkring vores forsknings- og udviklingsprojekter. Tidskriftet udkommer én gang om året på grønlandsk, dansk og engelsk. I Ilisimatusaat har man f.eks. kunne læse om disse emner: • • Teatrets og fjernsynets historie i Grønland Grønlandske unge som influencers • Kristendom i og uden for Grønland • Selvstyre og paradiplomati i Arktis • Døgninstitutioner i Grønland • Journalistik i Grønland • Den grønlandske folkeskole • Om at føde og om at blive gammel i Grønland Tidsskriftet kan downloades gratis på uni.gl. 32 Shaping the Arctic
- VIDEN OM GRØNLAND www.uni.gl 33
FOKUS PÅ FOR ” INSTITUTTET ARBEJDER KONTINUERLIGT PÅ AT UDVIKLE SIN FORSKNINGSANDEL OG INTENSIVERE UDVIKLINGEN AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING 34 Shaping the Arctic
R RSKNING I • Afdeling for Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi • Afdeling for Journalistisk • Afdeling for Jura • Afdeling for Socialt Arbejde NSTITUT FOR SAMFUND, ØKONOMI & JOURNALISTIK BESTÅR AF 4 AFDELINGER: Tilsammen er der knap 20 fuldtidsansatte samt omkring 20 forskere tilknyttet på forskellig vis. Derudover har vi en række tilknyttede undervisere - både lokale og internationale. Instituttet arbejder kontinuerligt på at udvikle sin forskningsandel og intensivere udviklingen af den forskningsbaserede undervisning. Som et led i den strategiske udvikling er instituttet i gang med at danne to forskningsgrupper, så forskningen får mere synergi på tværs og bliver mere fokuseret. På det sociale og det socialpolitiske område forskes der i dag indenfor social resiliens, fattigdom og hjemløshed, frihedsberøvelse og de indsattes forhold. Der er et klart behov for at udbygge den socialpolitiske forskning, herunder forskning om børn og unge, f.eks. på grund af at mange unge ikke opnår grundlæggende skolefærdigheder - med et stort frafald til følge. Der forskes aktuelt i folkeskolen, men vi ønsker at løfte denne forskning til også at dække børne- og ungdomsliv i bredere betydning. Det gælder f.eks. unges motiver for valg og ønsker for uddannelse, bosted og identitetsdannelse. I vores egen universitetsverden ønsker vi også bedre at forstå frafald og de unges uddannelsesvalg, samt at udvikle læringsmetoder der kan bidrage til at styrke den enkeltes læring og mindske frafald. Inden for statskundskabsfeltet forskes der i de politiske partier og den politiske udvikling i Grønland generelt - og der er gang i forskning i journalistik i småsamfund og grønlandsk medieindhold. De seneste år er både Rigsfælleskabet og geopolitiske problematikker kommet på den forskningsmæssige dagsorden. Derfor forskes der i Grønlands internationale relationer, dvs. i forholdet til EU, om Vestnorden og naturligvis udviklingen mod øget selvstyre. I lyset af denne udvikling, så er der et voksende behov for forskning i en række andre aspekter af demokratiet i Grønland. Inden for økonomi så forskes der i økonomisk historie, økonomi i ø-samfund, entreprenørskab, samt i ledelse i grønlandske organisationer og virksomheder. Inden for naturressourcer, dvs. olie-, gas- og mineralske råstoffer, her har der været en række projekter, mens der endnu ikke bliver forsket i vitale områder som fiskeri og turisme. Inden for jura har der været meget lidt forskning, men med den nye juraafdeling forventes et øget fokus på det retsvidenskabelige område, og således større viden om grønlandsk ret og Grønlands status i forhold til den internationale ret. www.uni.gl 35
FOKUS PÅ PROJE - I ARKTISK SAMFUNDSV P Å BACHELORUDDANNELSEN I ARKTISK Samfundsvidenskab arbejdes der med den projektorienterede arbejds- og eksamensform - herigennem vil en stor del af de studerendes læring ske igennem projekter, som kombinerer virkelighedsnære problemstillinger med samfundsvidenskabelig teori og metode. Vi ved af erfaring, at projektarbejdet er en stærk motivationsfaktor, der styrker studieglæden. På hvert semester skal de studerende udarbejde et projekt, som forbinder viden fra forelæsninger og anden undervisning i et eller flere samfundsvidenskabelige kernefag - såsom politologi, sociologi, økonomi eller f.eks. fag som international politik i Arktis. De studerende arbejder i projekterne ud fra en selvvalgt problemstilling under vejledning fra en af uddannelsens tilknyttede forskere. Den problemorienterede tilgang skal styrke de studerendes evne til refleksion, abstraktion samt en kritisk indstilling til at spørge ind til bagvedliggende årsager til forskellige samfundstendenser i Grønland og Arktis. Disse kompetencer opnås gennem læring i samfundsvidenskabelige metoder såsom spørgeskemaundersøgelser, statistik, observations- og interviewteknikker. Samfundsvidenskabelige metoder skal sætte de studerende i stand til selv at indsamle den nødvendige viden, som de søger gennem projektarbejdet. Læring gennem projektarbejdet skal i højere grad afspejle den virkelighed, som kandidater i Arktisk Samfundsvidenskab møder på deres kommende arbejdspladser i offentlige eller private virksomheder. VIDSTE DU? Står du og mangler faglig ekspertise til f.eks. en artikel, en opgave eller lignende? Så er hjælpen heldigvis meget tæt på. På uni.gl har vi et voksende fagligt emnekatalog, hvor du kan finde en forsker indenfor mange forskellige fagområder. 36 Shaping the Arctic
E V EKTARBEJDE VIDENSKAB ” DEN PROBLEMORIENTEREDE TILGANG SKAL STYRKE DE STUDERENDES EVNE TIL REFLEKSION, ABSTRAKTION SAMT EN KRITISK INDSTILLING TIL AT SPØRGE IND TIL BAGVEDLIGGENDE ÅRSAGER TIL FORSKELLIGE SAMFUNDSTENDENSER I GRØNLAND OG ARKTIS www.uni.gl 37
-ENTREPRENØ I UNDERVISNINGEN ” ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN INDEHOLDER TRE CENTRALE ELEMENTER: ET ELEMENT ER TRÆNING AF DE STUDERENDES KREATIVITET, HVOR DER ARBEJDES MED AT GENERERE NYE IDEER OG SKABE ET ANERKENDENDE MILJØ, HVOR DER ER PLADS TIL ALLE ET ANDET ELEMENT ER DEN INNOVATIVE PROCES, HVOR DER ARBEJDES ANALYTISK OG STRUKTURERET MED KVALIFICERING OG UDVÆLGELSE AF IDEER, DER ARBEJDES VIDERE MED DET TREDJE ELEMENT ER IVÆRKSÆTTELSE, HVOR DEN UDVALGTE IDÉ BEARBEJDES MED NOGLE STRUKTUREREDE VÆRKTØJER OG PRÆSENTERES FOR INTERESSENTER, HVOREFTER IDEENS LEVEDYGTIGHED KAN VURDERES 38 Shaping the Arctic
Ø ØRSKAB E NTREPRENØRSKAB, INNOVATION, iværksætteri bliver ofte omtalt som centrale begreber i forhold til at udvikle det grønlandske samfund og skabe vækst. Ofte forbindes disse begreber med at starte egen virksomhed - selvom entreprenørskab er andet og mere end at blive selvstændig. Det er derfor væsentligt, at kendskabet til entreprenørskab udvides og metoderne udvikles i relation til andre uddannelser. I vores bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi lægger vi stadig større vægt på entreprenørskab i undervisningen, da det har vist sig at have en række gode effekter for de studerende. De entreprenørielle undervisningsmetoder træner en række ønskværdige kompetencer, som giver stor værdi. Det er udvikling, vurdering og kvalificering af nye ideer - og efterfølgende omsætningen af ideer til handling. Disse kompetencer er essentielle i erhvervslivet, eksempelvis i forbindelse med arbejdet hen imod opfyldelse af FNs verdensmål for bæredygtighed. Grønlands nye erhvervsøkonomer skal have den erhvervsøkonomiske værktøjskasse i orden og holde den opdateret med den nyeste forskning. Evnen til at samarbejde og udvikle nye og tidssvarende løsninger i samarbejde med kolleger og andre i lokalsamfundet er lige så vigtige. Tilsvarende forhold gælder ganske givet for andre fagområder. Det er derfor meningsfuldt, at entreprenørskab også integreres i undervisningen i andre fagområder. Entreprenørskab handler nemlig mere om at træne kreativitet, innovation og handlekompetencer, end det handler om, hvordan man starter egen virksomhed. Gennem de sidste års øgede fokus på entreprenørskab i undervisningen har det vist sig, at de studerendes motivation og engagement øges betydeligt, når de arbejder med reelle problemstillinger, som de i fællesskab med andre ser et behov for at få løst. Det har også vist sig, at det giver større faglig sikkerhed, selvtillid og tro på egne kompetencer, når flere fagligheder bringes i spil, og der samarbejdes med interessenter. Entreprenørskab i undervisningen kan derved bidrage til større udbytte af studierne og optimering af forberedelsen til arbejdslivet efter endt uddannelse. www.uni.gl 39
FOKUS PÅ FORS INSTITUT FOR KULTUR, SPROG & HISTORIE Instituttet består af fire faglige enheder: • Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie • Afdeling for Oversættelse & Tolkning • Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier • Afdeling for Teologi Alle instituttets medarbejdere er engagerede i forskningsprojekter - som alle har det fælles fokus og formål, at de højner vores viden og skærper vores opmærksomhed om grønlandske forhold i et nutidigt og historisk perspektiv. Samtidig udgør forskningsprojekterne en national ekspertise om den grønlandske virkelighed, der har stor og stigende interesse langt udover landets grænser - ligesom der i mange tilfælde indgår et internationalt samarbejde i projekterne. Udvalgte igangværende forskningsprojekter er f.eks.: • Et kulturhistorisk forskningsprojekt, der vil føre til en bog om Grønlands teaterhistorie gennem 200 år (Birgit Kleist Pedersen) • Et ph.d.-projekt om moderne grønlandsk populær mode, der vil føre til en ph.d.-afhandling om nationbranding i Grønland set igennem moden (Rosannguaq Rossen) • En ph.d.-afhandling er under udarbejdelse om arkivskatte - kulturarven fra Grønland og om Grønland (Aviaq Fleischer) • • Kulturhistorisk vigtigt er også et forskningsprojekt, der analyserer danske fortællinger i litteraturen og populær historieskrivning om en såkaldt human kolonialisme i Grønland - med sammenligning til Dansk Vestindien (Ebbe Volquardsen) En lingvistisk ph.d.-afhandling er under udarbejdelse om semantikken bag visse kategoriskiftende derivationssuffikser i grønlandsk (Judithe Denbæk) 40 Shaping the Arctic
S SKNING • • • • Et forskningsprojekt om populær grønlandsk antropologi samler og analyserer aktuel viden, med henblik på udgivelser, om åndemanere i det moderne Østgrønland og om verserende ungdomskulturer i Nuuk (Kennet Pedersen) Ligeledes samles der omfattende viden og udgives artikler om kvindernes ofte oversete livsbetingelser og forhold i Grønland i de seneste to århundreder fra 1818 til 2018 (Silke Reeploeg) Et stort identitetshistorisk projekt er også under opbygning om 2. Verdenskrigs dybtgående påvirkning af det grønlandske samfund. Projektet sigter mod en bogudgivelse i 85-året i 2020 for afslutningen af krigen (Troels Riis Larsen) Endelig realiseres et eksternt finansieret omfattende forskningsprojekt om den grønlandske slædehunds historie (genetik, sundhed og kulturhistorie), nu hvor slædehundenes æra er under pres og delvis afvikling (Morten Meldgaard) Disse forskningsprojekter udføres alle af videnskabelige medarbejdere ved afdelingerne for henholdsvis Sprog, Litteratur & Medier og for Kultur- & Samfundshistorie. VIDSTE DU? Vidste du, at vi på uni.gl har en god funktion til vores mange brugere: man kan søge efter vores forskeres publikationer? Man kan blandt andet søge efter emne, titel, forfatter m.m. Publikationsdatabasen bliver løbende opdateret - så kig endelig forbi og få faglig inspiration. www.uni.gl 41
” ALLE INSTITUTTETS MEDARBEJDERE ER ENGAGEREDE I FORSKNINGSPROJEKTER - SOM ALLE HAR DET FÆLLES FOKUS OG FORMÅL, AT DE HØJNER VORES VIDEN OG SKÆRPER VORES OPMÆRKSOMHED OM GRØNLANDSKE FORHOLD I ET NUTIDIGT OG HISTORISK PERSPEKTIV 42 Shaping the Arctic
På Afdeling for Oversættelse & Tolkning og Afdeling for Teologi er udvalgte forskningsprojekter f.eks.: • En rapport om retssikkerheden ved brug af tolke i kriminalsager i Grønland er udarbejdet - ligesom et forskningsprojekt om samme problematik er under opbygning med henblik på en ph.d.-afhandling (Laila Hedegaard Pedersen) • • Et forskningsprojekt i samarbejde med forskere fra Grønland, Island og Færøerne om status på dansk og engelsk i Vestnorden i skole, uddannelse, medier og erhvervsliv (Arnaq Grove) Et forskningsprojekt er under opbygning om den grønlandske folkekirkes diakonale og sociale indsats over for samfundet - og projektet sigter ligeledes på at blive en ph.d.-afhandling (Gimmi Olsen) • Der forskes i den vestlige verdens teologiske tradition (fra kirkefaderen Augustin, førende teologer i det 12. århundrede og reformatoren Martin Luther), som den kristendom Hans Egede og den dansk-norske mission bragte til Grønland (Aage Rydstrøm-Poulsen) • Endelig er et tekstnært forskningsprojekt i gang om den tidlige missionshistorie under Hans Egede - med særligt henblik på Hans Egedes første forsøg på at formulere kristendom på grønlandsk og dermed også om begyndelsen på grønlandsk litteraturhistorie. Projektet sigter på at resultere i en kommenteret tekstudgave af Hans Egedes tidlige tekster (Flemming Nielsen) Dertil kommer, at adskillige af forskerne er involveret i en række bogudgivelser, hvoraf disse f.eks. kan nævnes: • Denmark and The New North Atlantic (2019, Rosannguaq Rossen og Birgit Kleist Pedersen) • Grønlændernes Danmark (2019, Rosannguaq Rossen og Flemming Nielsen) • Kristendom i Grønland - Religion, kultur, samfund (2018, Kennet Pedersen og Aage Rydstrøm-Poulsen) • • Multilingual healthcare: a global view on communicative challenges (2019, Arnaq Grove) • A Companion to William of Saint-Thierry (2019, Aage Rydstrøm-Poulsen) • Teologiske læsninger i Det gamle Testamente (2019, Flemming Nielsen) • Grönland: Kontinuitäten und Brüche im Leben der Menschen in der Arktis (2019, Ebbe Volquardsen) • Caribou, cod and climate - A brief history of life and death in the Arctic (2019, Morten Meldgaard) Tro og samfund i 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland (til udgivelse i 2021) (Arnaq Grove, Birgit Kleist Pedersen, Ebbe Volquardsen, Flemming Nielsen, Kathrine Kjærgaard, Kennet Pedersen, Troels Riis Larsen og Aage Rydstrøm-Poulsen) Alle forskerne på instituttet er forskeruddannede med ph.d.-grad og / eller lektorbedømmelse eller under forskeruddannelse som ph.d.-kandidater. For tiden er der seks ph.d.-projekter i gang eller under forberedende udarbejdelse. Medarbejderne deltager i internationale konferencer, og afdelingerne afholder offentlige foredrag om egen og besøgendes forskning. www.uni.gl 43
INTERNATION P Å ILISIMATUSARFIK ER DET DAGLIGE ARBEJDE MED internationalisering en stor prioritet. Vi ønsker, at alle vores studerende får tilegnet sig gode sproglige og interkulturelle kompetencer, så de som færdiguddannede er i stand til at agere og arbejde i en globaliseret verden med alle dens udfordringer. Det forsøger vi at opnå ved at fremme internationalisering i alle vores uddannelses- og forskningsaktiviteter. I den forbindelse er vores mange internationale partnerskabsaftaler, netværksaftaler og samarbejdsaftaler vigtige for os - og de er samtidig med til at sikre de bedste faglige rammer for studiemobilitet til og fra Ilisimatusarfik - samt for vores generelle forskningsarbejde. Her kan du se en oversigt over vores forskellige partnerskabsaftaler, netværksaftaler og samarbejdsaftaler: Partnerskabsaftaler - bl.a. med universiteter i disse lande: Aruba, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Færøerne, Island, Norge, Rusland, Sverige, Sydkorea, Tyskland, USA. Netværksaftaler - bl.a. med disse netværk: Erasmus+ (europæisk mobilitetsnetværk), Network of Universities of Small Countries and Territories (NUSCT), Nordplus (nordisk mobilitetsnetværk), The University of the Arctic (arktiske universiteter). Samarbejdsaftaler - bl.a. med disse institutioner og organisationer: • Aalborg Universitet • Aarhus Universitet • Danmark-America Fondet • Den Amerikanske Ambassade i Danmark • Den Dansk-Amerikanske Fulbright Kommission • Den Franske Ambassade i Danmark • Den Sydkoreanske Ambassade i Danmark • Education USA • • • • • Fulbright Center, Danmark Færøernes Universitet Greenland Center for Health Research Greenland Perspective Grønlands Naturinstitut • GUX & Ilisimatusarfik (gymnasier i Grønland) • HD 2. del uddannelsen (Syddansk Universitet) • National Science Foundation • Nordic Master Programme: West Nordic Studies • Tromsø Universitet - Norges arktiske universitet • VIA University College Du kan også se en grafisk oversigt på de næste sider. 44 Shaping the Arctic
N NALISERING ” PÅ ILISIMATUSARFIK ER DET DAGLIGE ARBEJDE MED INTERNATIONALISERING EN STOR PRIORITET www.uni.gl 45
46 Shaping the Arctic
Grafisk oversigt over Ilisimatusarfiks internationale samarbejde og aftaler - dyk mere ned i tallene på uni.gl. www.uni.gl 47
Fulbright studerende Augusta Finzel i Østgrønland. Privatfoto. 48 Shaping the Arctic
FULBRIGHT PÅ ILISIMATUSARFIK S OM LED I VORES GODE OG MANGEÅRIGE SAMARBEJDE MED DEN AMERIKANSKE AMBASSADE I Danmark, så har Ilisimatusarfik indgået en aftale, hvor vi får Fulbright-studerende via det såkaldte ETA-program. ETA står for English Teaching Assistant, og det betyder, at Ilisimatusarfik har Fulbrightstuderende, som assisterer i vores engelskundervisning - f.eks. på vores læreruddannelse. Samtidig arbejder den Fulbright-studerende også som kulturel ambassadør for USA under opholdet. Vi er rigtig glade for samarbejdet, fordi vores Fulbright-studerende ikke kun assisterer i engelskundervisningen til gavn for vores mange studerende - men hun er også meget nysgerrig og engageret i den grønlandske kultur. ETA-programmet er et program for Fulbright-studerende, og personer bliver særligt udvalgt på baggrund af deres kvalifikationer. Den pågældende studerende er ikke ansat og får ikke løn - men modtager derimod et studenterlegat fra Institute for International Education i USA. ETA-programmet for Grønland administreres af Den Amerikanske Ambassade i Danmark. www.uni.gl 49
50 Shaping the Arctic
Fulbright studerende Augusta Finzel på campus Ilimmarfik. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 51
TUKUMMINNGUAQ N. OLSEN EVA LUUSI M.-MØLGAARD 52 Shaping the Arctic
MELISSA CHERRY VILLUMSEN Grafisk oversigt over vores studerende på udlandsophold - dyk mere ned i tallene på uni.gl. www.uni.gl 53
Dartmouth College i USA. Fotograf: Eva Luusi M.-Mølgaard. OPLEVELSER FOR LIVET LISIMATUSARFIKS STUDERENDE HAR RIGTIG MANGE MULIGHEDER FOR AT TAGE PÅ UDLANDSOPHOLD - OG VORES internationale kontor arbejder for, at så mange som overhovedet muligt tager afsted. Heldigvis, så er der også mange, der gør det - enten på studieophold eller praktikophold. Hver og een kommer retur med nogenlunde samme oplevelse rigere: jovist, de har lært meget fagligt, men de har især udviklet sig personligt og vokset som menneske. Ilisimatusarfik er også heldige at modtage et stigende antal internationale gæstestuderende fra hele verden. Det er også med til at give vores studerende et internationalt præg på deres uddannelse - og det giver en god international stemning på vores campus. Herunder kan du læse tre korte historier om studerende på udlandsophold. De første to historier er om vores egne grønlandske studerende, og den sidste er om en dansk studerende i Grønland. • Hvad siger du til at studere din store passion? • Hvad med at få et personligt selvtillidsboost under diskussioner med ligesindede? • I Eller, var det noget at se masser af dansende nordlys, mens du aldrig har spist bedre som veganer? Det var lige præcis, hvad der skete for Tukumminnguaq N. Olsen, Eva Luusi M.-Mølgaard og Melissa Cherry Villumsen, mens de var på studieophold i udlandet. 54 Shaping the Arctic
DET VAR DET MEST RELEVANTE, JEG HAR HAFT - FOR ALT VAR ARKTISK BASERET Tukumminnguaq N. Olsen studerer til dagligt West Nordic Studies. Lige så langt tilbage hun kan huske, så har hun haft en drøm om at besøge andre Inuit, stammefrænder - og en passion for at ændre levevilkårene i Arktis. Derfor passede det perfekt, da hun igennem vores UArcticnetværk blev optaget på University of Alaska Fairbanks (UAF) som gæstestuderende. Her kunne hun nemlig møde stammefrænder og andre oprindelige folk - og følge kurser, som passede til interessen og passionen inden for Rural Development i Department of Alaska Native Studies & Rural Development. ” Da jeg tog et semester på UAF, så overraskede det mig, at alle mine professorer undtagen én var oprindelige folk ligesom os grønlændere. I Grønland har jeg kun haft én grønlandsk underviser under hele min uddannelse. På UAF fik jeg derfor mulighed for at få indblik og perspektiv fra “egne” øjne - og ikke kun fra et europæisk perspektiv. Det er yderst vigtigt også at kende som en arktisk indfødt borger og universitetsstuderende - for det er vigtigt at se ting fra forskellige synspunkter. Mit semester på UAF fik mig derfor ikke kun til at vokse personligt, men også akademisk. Opholdet på UAF gjorde kun Tukumminnguaqs interesse og passion for oprindelige folk endnu større - og derfor arbejder hun nu også på fuldtid for Inuit Circumpolar Council ved siden af sit studie. Og hvis det står til hende, så er hun der for resten af livet. ” Det er mit drømmejob at arbejde for ICC - og det er her, jeg gerne vil arbejde resten af mit liv. Det passer nemlig perfekt til min passion for at arbejde for at forbedre folks levevilkår og oprindelige folks rettigheder. VIDSTE DU? Ved du, hvem der har fået vores æresdoktorgrad? Her er de: Robert Petersen, Michael Hauser, Henrik Wilhjelm, Finn Lynge, Christian Berthelsen, Gert Mulvad, Inge Kleivan, Jakob Janussen, Sofie Petersen & Aqqaluk Lynge. MINE AMBITIONER BLEV STØRRE Eva Luusi M.-Mølgaard studerer Kultur- & Samfundshistorie - og ved hjælp af et passende men kærligt skub søgte hun ind på Dartmouth College, og blev optaget som gæstestuderende via vores samarbejdsaftale. Under sit ophold på Dartmouth College fulgte Eva kurser inden for Native American Studies. De kurser valgte Eva pga. sin store interesse i oprindelige folk. Til Evas held, så blev kurserne undervist af Native Americans. ” Jeg fik indsigt i, hvad oprindelige folk i USA, inkl. Alaska og Hawaii, har gået igennem - og hvad de stadig kæmper med. Gennem kurserne fik jeg bekræftet, at lande som har været underlagt kolonisering har brug for en mere åben diskussion om de afkoloniseringsprocesser landene inkl. Grønland går igennem. På campus tog Eva også en aktiv del i Native American House, og her mødte hun mange spændende oprindelige folk. Folk som stadigvæk den dag idag bliver ved med at gøre indtryk på hende. ” Jeg så professorerne fra Native American Studies som forbilleder, fordi de også havde deres egen kultur og sprog, som de jo ikke brugte på selve universitetet - men på en måde skinnede det igennem, og de gav mig selvtillid til at have større ambitioner. Det var ikke kun professorerne, der gjorde et kæmpe indtryk. Der var også en masse seje studerende fra forskellige stammer fra hele USA, som mødtes flere gange om ugen og holdt arrangementer i Native American House. Her følte jeg mig velkommen og mødte ligesindede. Hjemme igen i vante omgivelser på Ilisimatusarfik er både Tukumminnguaq og Eva enige: et udlandsophold giver én så ufatteligt meget. Jo, man lærer naturligvis meget fagligt - men måske endnu vigtigere, så kommer man selv til at gennemgå en stor personlig udvikling, man får mere kritisk sans, og man får endnu mere lyst til at gøre en forskel for ens eget folk. Med deres udlandsophold sikkert gemt i bagagen, så er fremtiden mere eller mindre sat i rammer for de to: Tukumminnguaq vil allerhelst arbejde for ICC resten af livet, og Eva vil arbejde på at blive optaget på Ilisimatusarfiks ph.d.skole, hvor hun helst vil fokusere på mental afkolonisering i Grønland. www.uni.gl 55
DER ER JO BARE NORDLYS OVER DET HELE På Københavns Universitet studerer Melissa Cherry Villumsen til dagligt Forhistorisk Arkæologi. Grønland var dog på ingen måde en ukendt størrelse for hende, for som hun selv siger, så havde hun som sådan altid haft Grønland i tankerne. Derfor var det nok heller ikke den helt store overraskelse, da hun startede som gæstestuderende på Ilisimatusarfik igennem Nordplus-netværket. På Ilisimatusarfik deltog hun i både kulturelle og samfundsrelaterede kurser, og i fritiden var hun frivillig på Nationalmuseet i Grønland. Arbejdet på museet var for at få arbejdsmæssig erfaring, men mest af alt pga. hendes store interesse for arktisk arkæologi. Men selvom man har forberedt sig på at skulle studere i Grønland, så er der altid ting, som man ikke kan læse sig til. ” I starten var det mindre fokus på struktur og den grønlandske tidsfornemmelse meget udfordrende for mig - men jeg kan mærke nu, at jeg føler mig meget meget mindre stresset, .. siger Melissa, da hun svarer på, hvad den største udfording har været for hende på Ilisimatusarfik. Nu er hun nok mest af alt lidt bekymret for at skulle tilbage til den meget strukturede hverdag igen i Danmark. Hun vil især komme til at savne den rolige grønlandske måde at leve på og tilliden mellem menneskerne: ” Alle de grønlændere jeg har mødt i Nuuk, de var alle dejligt åbensindede. Det var de også alle sammen på mine rejser rundt i landet. Og rejserne: det var det fedeste overhovedet. Melissa slutter interviewet af med et stort smil: ” Og som veganer har jeg aldrig spist bedre end i Grønland - hvem ville ha’ troet det? Og hold da op, der er bare Nordlys over det hele, det havde jeg ikke troet. Melissas grønlandseventyr slutter dog forhåbentlig ikke med studieopholdet hos os på Ilisimatusarfik. I den nærmeste fremtid håber hun nemlig på at komme i praktik på museet i Tasiilaq. 56 Tukumminnguaq, Eva og Melissa er alle tre enige om, at udlandsophold er ufatteligt givende - både fagligt og personligt. For dem er det faktisk meget simpelt: selvom man lærer meget fagligt på sit hjemmeuniversitet, så skal man simpelthen tage på udlandsophold. Det er her man møder andre kulturer og andre samfundsforhold, og det er her, man får en personlig udvikling, som vil gavne én resten af livet. Som studerende på Ilisimatusarfik har man rigtig mange muligheder for at tage på udlandsophold - og det er bare om at benytte sig af dem, før man er færdiguddannet, og det så er for sent. Shaping the Arctic
Fra venstre øverst: • • Eva (til højre) med Brandi Reano til dimission i USA. Privatfoto. Eva. Privatfoto. • Melissa på vandretur til indlandsisen ved Narsarsuaq. Privatfoto. • Tukumminnguaq i Alaskas kølige klima. Privatfoto. • Melissa på campus Ilimmarfik. Fotograf: Emil Stach. • Tukumminnguaq på campus i Alaska. Privatfoto. www.uni.gl 57
58 Shaping the Arctic
Tukumminnguaq N. Olsen på campus Ilimmarfik. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 59
60 Shaping the Arctic
Eva Luusi M.-Mølgaard på campus Ilimmarfik. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 61
62 Shaping the Arctic
Melissa Cherry Villumsen på campus Ilimmarfik. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 63
FOKUS PÅ FORS FORSKNING PÅ INSTITUT FOR LÆRING FJERNUNDERVISNING I GRØNLAND Målet er at generere viden om innovative pædagogiske muligheder med fjernundervisning i grundskolen. Fokus er blandt andet på, hvordan elevroller og lærerprofessionalisme udvikles med fjernundervisning. De empiriske undersøgelser foretages primært i Grønland, hvor fjernundervisning er et prioriteret område for at dele lærerressourcer og skabe en bedre folkeskole. Forskningsprojekter har f.eks. fokuseret på fjernundervisning i engelsk og matematik samt i sløjd og design. De har udover elevers faglige udvikling også fokuseret på kompetenceudvikling hos en skolelærer med erfaringer i fjernundervisning fra egen uddannelse til lærer (adjunkt, ph.d. Anders Øgaard). UNDERSØGENDE NATURFAGSDIDAKTIK I ET SPROGPÆDAGOGISK & SPROGDIDAKTISK PERSPEKTIV Gennem en aktionsforskningstilgang er det målet at generere en lokalforankret undersøgende naturfagsundervisning, hvori der rettes et specifikt fokus på at udvikle elevernes undersøgelseskompetence samt deres naturfaglige sprogkompetence. Empirikonstruktion sker gennem videodokumentation af undervisning, og de deltagende lærere inddrages i en tolkningsfase. Hensigten er således at genere didaktiske modeller, der både kan være med til styrke læreres specifikke undervisningsrefleksion i naturfag og generelle undervisningsrefleksion for at medvirke til at højne kvaliteten af naturfagsundervisningen i skolen. En målsætning er at styrke elevers motivation for og interesse i de naturfaglige fag (adjunkt, ph.d. Lars Demant-Poort). LÆRERSTUDERENDES FORSTÅELSE FOR KLIMAÆNDRINGER I RELATION TIL UDDANNELSE Projektet gennemføres i samarbejde med Lakehead University, hvor fokus er at afdække lærerstuderendes syn på klimaændringer, og hvordan de vurderer klimaændringer i relation til deres fremtidige virke som undervisere i folkeskolen. Projektets undersøgelsesgruppe er lærerstuderende ved læreruddannelsen i Grønland samt læreruddannelsen ved Lakehead University i Canada. Projektets formål er at give beslutningstagere og curriculumdesignere bedre redskaber til at kunne tilrettelægge en læreruddannelse, der i højere grad vil kunne sikre, at elever i folkeskolen bliver rustet til klimamæssige udfordringer (adjunkt, ph.d. Lars Demant-Poort). FOLKESKOLEELEVERS OPLEVELSE AF UNDERVISNING Projektet har til formål at afdække, hvordan elever i den grønlandske folkeskole oplever undervisningen. Projektet er afgrænset til elever fra 4. til. 10. klasse. Det videnskabelige formål er at generere viden om folkeskolen og undervisningen ud fra et elevperspektiv (adjunkt, ph.d. Lars Demant-Poort og ph.d.-studerende Louise Pindstrup Andersen). MULIGHEDER & BARRIERER FOR UDVIKLING AF EN UNDERSØGELSESBASERET NATURFAGSUNDERVISNING GENNEM BRUG AF IPADS VED EN BYGDESKOLE I NORDGRØNLAND Projektet gennemføres med inspiration fra aktionsforskning - og fokus er at undersøge, hvilke muligheder og barrierer der er for at udvikle undervisning i naturfag i en bygdeskole, hvor der ikke er naturfagligt undervisningsmateriale og fungerende internet. Undervisningen vil blandt andet bruge iPads og apps (adjunkt, ph.d. Lars Demant-Poort). 64 Shaping the Arctic
S SKNING DE STUDERENDE SOM DIDAKTISKE DESIGNERE Projektets formål er at undersøge, hvilke didaktiske rammedesign der fremmer de lærerstuderende som didaktiske designere, og hvorledes de studerende kan agere som didaktiske designere i undervisningen på læreruddannelsen. Centrale omdrejningspunkter i projektet er, hvorledes underviserne designer rammer, som bringer de lærerstuderende i spil som (pro) aktive og reflekterende didaktiske designere, og hvilken betydning det har for de studerendes faglige udbytte, engagement og motivation, når de som didaktiske designere er deltagere i fastsættelse af undervisningens mål, indhold, form, organisation og evaluering. Projektet er baseret på didaktisk designteori, konstruktivistisk og kollaborativ læringsteori, herunder teorier om formelle og uformelle læreprocesser samt videndeling. Projektet er et aktionsforskningsprojekt, hvor der indgår forskellige metoder (professor Birgitte Holm Sørensen). FREMME AF TRIVSEL BLANDT BØRN I GRØNLAND Ph.d.-projektets formål er at undersøge fagprofessionelles fremme af trivsel blandt børn i Grønland. Det undersøges i institutionelt regi i børnehaver og skoler, der arbejder med at fremme børns sociale kompetencer gennem interventionen Kammagiitta, samt gennem fagpersoner der arbejder med redskaber til at fremme børn og unges mentale robusthed i både skoler, videregående uddannelser og forebyggelseskonsulenter i kommuner. Ved brug af både kvalitative og kvantitative metoder fokuserer projektet på at undersøge fagpersoners tilegnelse, praksis og læringsudbytte af interventionerne samt deres oplevelse af virkning. Projektet er et samarbejde mellem Mary Fonden, Grønlands Selvstyre, Departementet for Uddannelse og Forskning, Ilisimatusarfik og Aarhus Universitet (ph.d.-studerende Cecilia Petrine Molander Pedersen). SKOLEN DESIGNER, SÅ ELEVERNE KOMMER VIDERE I UNGDOMSUDDANNELSER Ph.d.-projektets formål er at undersøge, hvilke barrierer og udfordringer eleverne i folkeskolen møder, som kan have betydning for, at de starter en ungdomsuddannelse - og hvordan man pædagogisk og didaktisk kan udvikle undervisning, der tager højde for dette i folkeskolen. Projektet er metodisk kvalitativt og kvantitativt og vil gennem feltarbejde, interviews og spørgeskemaundersøgelser kortlægge de unges erfaringer med og forhold til skolen, for dernæst at udvikle, teste og evaluere didaktiske designs til brug i folkeskolens undervisning. Udviklingen af didaktiske designs betyder, at projektet vil undersøge, hvad der skal til for at konstruere og skabe rammer for undervisning og læreprocesser, som styrker elevernes forhold til skole og uddannelse. Projektet er finansieret af Danske Statsmidler til Arktisk Forskning (ph.d.-studerende Louise Pindstrup Andersen). VIDSTE DU? Ved du, hvem vi har haft som rektor igennem tiden? Her er de: Robert Petersen, Claus Andreasen, Ole Marqardt, Aage Rydstrøm-Poulsen, Tine Pars og Gitte Adler Reimer (rektor nu). www.uni.gl 65
KARSTEN PETER JENSEN NINA-VIVI ANDERSEN HILSNER FRA TO AF VORES DIMITTENDER JEG BRÆNDER FOR AT FORMIDLE HISTORIER Nina-Vivi Andersen blev færdig som journalist fra Ilisimatusarfik i 2016, og siden da har hun haft travlt - bla. hos den amerikanske National Public Radio og Nuuk TV, som i dag hedder Nanoq Media. Når Nina-Vivi tænker tilbage på sin uddannelse, så er der forskellige ting, som hun mest husker: ” ” ” 66 Praktikopholdene gav mig ufatteligt meget, for her finder man virkelig ud af, hvor stor forskel der er på den teori man lærer på uddannelsen, og så det arbejde man rent faktisk laver som journalist ude i den rigtige verden. Under sin uddannelse tog Nina-Vivi også på udlandsophold - og det lærte hun også meget af: Udlandsopholdene gjorde mig meget mere robust - både som journalist, men også personligt - og jeg lærte meget af at stå på egne ben. Det har helt sikkert gavnet mig som journalist i Grønland, hvor man har en meget travl hverdag. Da hun var færdiguddannet, kom det dog lidt bag på hende, hvor vigtig journalistens rolle er i samfundet: Selvom man altid hører, at journalister er den fjerde statsmagt .. så var det først, da jeg blev journalist, at jeg virkelig fandt ud af, hvor rigtigt det er. Som journalist kan man virkelig sætte dagsordenen for samfundet. Shaping the Arctic
Til spørgsmålet hvorfor hun startede på journalistuddannelsen, svarer Nina-Vivi hurtigt: ” ” Jeg brænder virkelig for at formidle historier til befolkningen. Allermest historier om almindelige mennesker. Det er det mest spændende, for der er altid nok historier at fortælle. AFDELINGSCHEF MED UDLAND I BLODET Som Karsten derfor meget rammende slutter af med: Karsten Peter Jensen blev kandidat i Samfundsvidenskab i 2015 - og han arbejder nu som Afdelingschef for Økonomi, Personale & Studieservice i Departementet for Uddannelse, Kultur & Kirke. I sit daglige arbejde har han bl.a. ansvaret for departementets bidrag og fordeling på Finansloven, kollegieområdet og uddannelsesstøtte. Alle områder hvor hans uddannelse har klædt ham godt på til jobbet: ” Samfundsvidenskab er en bred uddannelse, der dagligt hjælper mig i mit arbejde - netop fordi uddannelsen bestod af bl.a. politologi, sociologi, økonomi osv. Det er alle sammen områder, som jeg bruger for at kunne udføre mine arbejdsopgaver i departementet. Hvis Karsten skal pege på nogle særlige kompetencer, som hans uddannelse også har givet ham, så er det: ” Særligt forståelsen for politik, og hvordan man omsætter Naalakkersuisuts politik til administrativt arbejde. Her er det særligt vigtigt at kunne analysere og forstå politik, og hvordan man bl.a. gennem økonomi og jura opnår mål, der har betydning for borgerne. Derudover, så har uddannelsen også givet Karsten kritisk sans og i den grad også samarbejdskompetencer - begge kompetencer som er vigtige i et stort departement med mange kontaktflader. Under sin uddannelse var Karsten også på en del praktikophold i udlandet - bl.a. i Folketinget, på den Danske Ambassade i Sydkorea, og på den Grønlandske Repræsentation i Bruxelles. VIDSTE DU? Vidste du, at vi hvert år arrangerer karrieremesse? Formålet med karrieremessen er at skabe rigtig god kontakt mellem vores studerende og det grønlandske arbejdsmarked. På karrieremessen har virksomheder og offentlige institutioner og organisationer derfor også rigtig god mulighed for at markedsføre sig som arbejdsplads. ” Tag imod de muligheder I får. Rejs ud og sug til jer. Vær til stede i de lande, I rejser til - og lær af dem. Tag på praktikophold eller studieophold. Deltag i forskningsprojekter, der kan tage jer ud i verden. Når man rejser ud, så lærer man at forstå og se verden fra andre sider - og det er vigtigt i forhold til at videreudvikle Grønland. Verden er kæmpestor, og som studerende har man alletiders muligheder for at opleve det. Det var blot to historier om færdiguddannede studerende - du kan læse endnu flere på uni.gl. I Folketinget fik jeg stor indsigt i, hvordan politik opstår - og hvordan ‘spillet’ håndteres fra et medlem af Folketinget. På ambassaden lærte jeg meget om, hvordan diplomatiet fungerer i internationale sammenhænge - og hvordan promovering af Grønlands interesser håndteres. Så Karsten slår naturligvis også et stort slag for vigtigheden af udlandsophold - for udover at man lærer utroligt mange faglige ting på højt niveau, så giver udlandsophold også et stort netværk og mange venskaber. www.uni.gl 67
68 Shaping the Arctic
Nina-Vivi Andersen - journalist fra Ilisimatusarfik. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 69
70 Shaping the Arctic
Karsten Peter Jensen - kandidat i Samfundsvidenskab. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 71
FOKUS PÅ FOR 72 Shaping the Arctic Centeret har til huse i bygningen mellem Ilisimatusarfik og Grønlands Naturinstitut. Fotograf: Ilisimatusarfik.
R VIDSTE DU? RSKNING Vidste du, at du via uni.gl kan købe mange af vores publikationer og meget af vores merchandise? Vores webshop er naturligvis på både grønlandsk, dansk og engelsk - og vi sender naturligvis overalt i verden. GRØNLANDS CENTER FOR SUNDHEDSFORSKNING - I SUND UDVIKLING I 2013 blev Grønlands Center for Sundhedsforskning en del af Ilisimatusarfik, og siden da er det gået fremad med raske skridt. Centeret har som overordnet mål at højne sundhedstilstanden i den grønlandske befolkning gennem initiering, udførsel, koordinering og formidling af sundhedsforskning - herunder specielt at forankre forskningen lokalt. Og der er i høj grad sket noget med forankring af forskningen i Grønland. Centeret har tilknyttet 15 forskere i varierende omfang og 5 ph.d.studerende, som alle beskæftiger sig med sundhedsforskning i Grønland. Der forskes i emner som diabetes, aldring, miljøskadelige stoffer, patienters perspektiv, øreproblemer, infektionssygdomme og meget andet. Opbygningen af et forskningsmiljø inden for sundhedsområdet har derfor stor betydning for sygeplejerskeuddannelsen i Grønland, men også for den enkelte borger, da forskningen tager udgangspunkt i grønlænderne selv. Der er i den forbindelse efterhånden udgivet en lang række artikler, som alle kan ses på uni.gl. Centeret har derudover også en rådgivningskomité med centrale aktører fra det grønlandske sundhedsvæsen, departementer og Landslægeinstitutionen. I 2017 flyttede centeret ind i den fine nye bygning, som ligger mellem Ilisimatusarfik og Grønlands Naturinstitut. Bygningen er opført af Grønlands Naturinstitut, og er finansieret primært af Aage W. Jensens fond. www.uni.gl 73
Kantinen på campus Ilimmarfik er kunstudsmykket - i baggrunden Aka Høeghs: "Fremtiden". Fotograf: Emil Stach. 74 Shaping the Arctic
PH.D.-SKOLEN I LISIMATUSARFIK HAR SIDEN 2001 haft mulighed for at udbyde en 3-årig ph.d.-uddannelse inden for arktiske studier. Ph.d.-uddannelsen udbydes for følgende tre områder: • pædagogik og uddannelsesvidenskab • sundheds- og samfundsforhold • Ph.d.-graden er en international doktorgrad, og det er den højeste akademiske grad, der kan opnås i Grønland i dag. Siden 2001 er antallet af ph.d.studerende ved Ilisimatusarfik steget støt. Der er indtil videre i alt 19 personer, der har opnået ph.d.-graden ved Ilisimatusarfik - og i dag er der ca. 30 ph.d.-studerende indskrevet. For at blive indskrevet som ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik skal man på forhånd have en uddannelse på kandidatniveau. Desuden skal der foreligge en projektbeskrivelse, som skal godkendes af ph.d.-skolen, og finansieringen af det individuelle projekt skal være på plads. kultur, sprog og samfundsforhold Ph.d.-uddannelsen har fokus på at udvikle den ph.d.-studerendes selvstændige forskningskompetence - det vil sige evnen til udforskning, erkendelse, selvstændig bearbejdning samt formidling af videnskabelige problemstillinger. Uddannelsen skal give den studerende en fortrolighed med fagområdets forskningsmetoder og teorier. I kraft heraf kvalificerer ph.d.-uddannelsen til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver. Under uddannelsen skal den studerende gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt og udarbejde en afhandling på baggrund af ph.d.-projektet. Den studerende skal også deltage i ph.d.kurser svarende til 30 ECTS point (et halvt års kursusaktivitet) og stifte bekendtskab med undervisning og anden form for vidensformidling. Den studerende skal deltage i forskningsmiljøer på Ilisimatusarfik samt gennemføre et ophold på en udenlandsk forskningsinstitution. Ph.d.-uddannelsen afsluttes med en evaluering af den afhandling, der efter godkendelse skal forsvares mundtligt overfor en international bedømmelseskomite. Ph.d.-skolen på Ilisimatusarfik udbyder to former for ph.d.-uddannelse med varierende længde: • Ordinært ph.d.-forløb (normeret til tre år) • Adjunkt med ph.d.-forløb (normeret til seks år) De ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik beskæftiger sig med en bred vifte af emner - alle med henblik på at producere videnskabelig viden om forhold af betydning for det grønlandske samfund. På de næste sider kan du se en oversigt over vores nuværende ph.d.studerende samt færdiguddannede ph.d.-ere. www.uni.gl 75
NUVÆRENDE PH.D.PROJEKTER “Arkivskatte - kulturarv fra Grønland og om Grønland” “Koloniale kulturmøder: forandringer i materiel kultur og hverdagsliv i mødet mellem Inuit og herrnhuterne i kolonitidens Grønland” “Grønlandsk hundeslædekultur, fra fortid til nutid” “Den grønlandske kirkes diakonale praksis” “Piniartoq i en globaliseret verden” “Promoting mental well-being in children in Greenland” “Elevers stavelses- og morfimisk læsestrategier i yngstetrinnet” “Udeskole som undervisningsform til at fremme læring og motivation i den grønlandske folkeskole” “Skolen designer for eleverne, så de kommer videre i ungdomsuddannelser” “Kirkeretten og dens metodik – belyst ud fra konkrete problemstillinger” “Sustainable Entrepreneurship in Greenland” “The entrepreneurial environment of smaller island jurisdictions” “Cultural Intelligence: the development and evidence in global virtual teams” “Børnenes børnehave i Grønland – mellem profession, vision & børneperspektiv” “Udviklingen af det grønlandske retssamfund set i et retssociologisk perspektiv” “Resocialisering af personer med seksuelt krænkende adfærd i Grønland” “Kalaalimernit: Greenlandic foods, Cultural Identity and Changes” “Utilization of Indigenous knowledge in environmental impact assessment of resource development projects in Greenland and the Canadian Arctic” “’Win the hearts and minds’: Superpower influence on national selfdetermination” “Mediernes rolle i den grønlandske offentlighed” “Investigation of atopic dermatitis in Greenland; distinct genotypes, phenotypes and immunotypes” “Arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker indenfor fiskeri og fiskeindustri i Grønland” “Fra manual til praksis: Implementeringsprocessen af forældreforberedelsesprogrammet MANU 0-1” “Undersøgelse af hjertesvigt i Grønland” “Living with uncertainty in old age - an ethnographic exploration of the experience of old age in Greenland” “Aspekter af Covid-19 pandemien i Grønland” “Vision screening of Greenlandic children” “Thyroid function and autoimmunity among populations in Greenland with 10 and 20 years follow-up” “Brug af kunstig intelligens og telemedicinske løsninger til undersøgelse af diabetisk øjensygdom i Grønland” 76 Shaping the Arctic
Panoptikon på campus Ilimmarfik er kunstudsmykket - Anne-Birthe Hoves lyskvadrater som vidensområder. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 77
FÆRDIGUDDANNE PH.D.-ERE 78 Shaping the Arctic
E Download mange af ph.d.-afhandlingerne på uni.gl. EDE Bonnie Jensen (2021): “Barndomshjem eller børnehjem?” Mitdlarak Lennert (2021): “The adm. context of the Greenland primary and lower secondary school system” Naja Carina Steenholdt (2021): “Subjective Well-being and Quality of Life in Greenland” Mariekathrine Poppel (2020): “Mænds vold mod kvinder i samliv” Rosannguaq Rossen (2020): “Branding igennem moden” Malene Nøhr Demant (2020): “Effekten af øredræn” Mikaela Augustussen (2018): “Palliation til grønlandske kræftpatienter i Grønland og i Danmark” Anna-Sofie Skjervedal (2018): “Public participation in Impact Assessment: Exploring the human dimension of hydrocarbon exploration in Greenland” Andreas Møller Jørgensen (2017): ”Democratic and technological innovation” Ann Eileen Lennert (2017): ”A Millennium of Changing Environment in the Kangersuneq and the Kapisillit Fjord System West Greenland” Lars Demant-Poort (2016): “Naturfagsdidaktik i den grønlandske folkeskole” Anders Øgaard (2016): “Fjernundervisning i skolen i Grønland” Steven Arnfjord (2014): “Social work and action research - in an arctic context” Tine Aagaard (2014): “Hverdagsliv med sygdom” Inge Høst Seiding (2013): “Ægteskaber mellem grønlandske kvinder og europæiske mænd i perioden 1750-1850” Annemette Nyborg Lauritsen (2012): ”Anstalten - frihedsberøvelse i Grønland” Gitte Adler Reimer (2011): “Slægtskab og køn i grønlandske bysamfund - følelser af forbundethed” Jens Heinrich (2010): “Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932 - 64” Katrine Kjærgaard (2009): “Grønland som del af den bibelske fortælling: Studier i billeder og forestillinger 1721-2008” www.uni.gl 79
Ilisimatusarfiks profilmagasin Shaping the Arctic 2019 Redaktør: Ilisimatusarfik Layout: Ilisimatusarfik Forsideillustration: Ivalu Risager Fotografer: privatfotos, Ilisimatusarfik & Emil Stach Korrektur: Signe RavnHøjgaard Tryk: ReneDesign Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland
1 Publizr