Ilisimatusarfiks profilmagasin Shaping the Arctic DANSK UDGAVE
Ilisimatusarfiks profilmagasin Shaping the Arctic Redaktør: Ilisimatusarfik Layout: Ilisimatusarfik Fotografer: Emil Stach, Ilisimatusarfik, Aviaja Lyberth Hauptmann, Mathias Møller Thorup Saxtorff Illustrationer: Ivalu Risager Tryk: Malou Media INDHOL 2 Shaping the Arctic
L FORSKNING 34 36 38 52 54 INTERNATIONALISERING 42 44 46 48 UDDANNELSER VEJLEDNING & KARRIERE KVALITETSUDVIKLING PH.D.-UDDANNELSEN LD www.uni.gl 3 16 - 23 24 - 31 32 - 33 57 - 59
Ilisimatusarfik på en smuk vinterdag. Fotograf: Emil Stach. 4 Shaping the Arctic
FORORD Velkommen til Ilisimatusarfiks profilmagasin, Shaping the Arctic! I dette magasin kan du dykke ned i de mange spændende aktiviteter, der fylder hverdagen på Ilisimatusarfik. Læs om vores fascinerende historie, vores brede vifte af uddannelser, banebrydende forskningsprojekter, og vores særlige fokus på blandt andet vejledning, kvalitetssikring og internationalt samarbejde. På Ilisimatusarfik uddanner vi både til det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Vores forsknings- og uddannelsesområder spænder over humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab – alt sammen med en stærk arktisk profil. Som du vil opdage i magasinet, er Ilisimatusarfik et universitet, der ikke bare skaber viden, men også innovation, i en del af verden præget af stor forandring. Vi arbejder både i bredden, i dybden og på tværs: through research, education, and cooperation – Ilisimatusarfik is Shaping the Arctic. Med venlig hilsen, Ilisimatusarfik www.uni.gl 5
OM OS I LISIMATUSARFIK ER GRØNLANDS ENESTE UNIVERSITET, og det ligger i smukke omgivelser i hovedstaden Nuuk. Frem til 2007 havde Ilisimatusarfik til huse i den historiske Herrnhut-missionsstation fra 1738. I begyndelsen af 2008 tog vi et stort skridt fremad ved at fusionere med flere professionsrettede bacheloruddannelser, og samtidig flyttede vi ind i den moderne universitetspark Ilimmarfik - et smukt campusområde, der danner rammen om uddannelse, forskning, dokumentation og formidling. I dag består Ilisimatusarfik af fire institutter med hele 12 forskellige uddannelser. Vi uddanner både til det private og offentlige arbejdsmarked, både nationalt og internationalt. Vores forskning og uddannelser spænder bredt inden for humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab, med et særligt fokus på Grønland og Arktis. Vi lægger stor vægt på samarbejde med omverdenen – både lokalt og internationalt. Derfor arbejder vi målrettet på at skabe stærke bånd mellem universitetsverdenen, erhvervslivet og den offentlige sektor. Når vi bringer fagligheder og nye idéer sammen, opstår der innovation til gavn for hele samfundet. 6 Shaping the Arctic
Ilisimatusarfik på en smuk forårsdag. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 7
8 Shaping the Arctic
Udsigten fra Ilisimatusarfik er fremragende - specielt om vinteren. Fotograf: Mathias Møller Thorup Saxtorff. www.uni.gl 9
GRØNLAND 10 Shaping the Arctic
D LISIMATUSARFIK HAR SIDEN STARTEN AF 2008 HAFT TIL HUSE PÅ campus Ilimmarfik - og her er vi flot udsmykket med grønlandsk kunst - blandt andet af disse grønlandske kunstnere: • Aka Høegh • Anne-Birthe Hove • Julie Edel Hardenberg • Miki Jacobsen • Hans Lynge • Harald Moltke I De første fire kunstnere repræsenterer det nutidige og moderne, mens de to sidste kunstnere repræsenterer noget mere traditionelt. I forbindelse med indvielsen af Ilimmarfik modtog Ilisimatusarfik flere af værkerne som gaver. Således er værkerne af Aka Høegh finansieret af Kunstfonden DanmarkGrønland, mens værkerne af Anne-Birthe Hove er finansieret af Augustinusfonden. Fotografierne af Julie Edel Hardenberg er en gave fra kunstneren selv, og værket af Miki Jacobsen er en gave fra daværende Nuup Kommunea. Vi er stolte og glade over, at netop disse kunstnere har fundet plads på Ilisimatusarfik, og at så mange kan få daglig glæde af deres værker. DSK KUNST www.uni.gl 11 Kunst på Ilisimatusarfik af Anne-Birthe Hove. Fotograf: Ilisimatusarfik.
Kunst på Ilisimatusarfik af Hans Lynge. Fotograf: Ilisimatusarfik. 12 Shaping the Arctic
www.uni.gl 13
VORES HISTORIE - KORT FORTALT 1989 Løbende tilpasning af Ilisimatusarfik i 1987 Der indføres kandidatuddannelser. Den tre-årige teologiuddannelse lægges sammen med 1983 Professor Robert 1974 Grønlands Landsråd foreslår, at der oprettes en universitetslignende institution - et Inuit Institut. Petersen ansættes som leder. Institutionens navn fra 1983 - 1987 er Ilisimatusarfik - Inuit Instituttet. Inuit Instituttet. Navnet ændres til Ilisimatusarfik. Indflytning i og indvielse af egne bygninger i den ny-restaurerede herrnhutiske missionsstation, Ny Herrnhut, fejres d. 10. september 1987. perioden 1987 - 1989, så den får udbygget de universitetslignende strukturer, der i 1989 udmøntes i en egentlig styrelseslov. Styrelseslov vedtages, og Ilisimatusarfik får universitetsstatus. Grundlæggelsesdato for Ilisimatusarfik som universitet er d. 01. september 1989. 1995 1988 1984 1981 Oprettelsen besluttes på Landstingets efterårssamling i september 1981. Første studerende optages med studiestart i foråret. Robert Petersen vælges til rektor (pensioneres september 1995). Bacheloruddannelsen indføres. 14 Shaping the Arctic
2025 2018 2009 Tine Pars ansættes som ny rektor d. 01. januar 2009. Bacheloruddannelse i Jura indføres. Kandidatuddannelse i Erhvervsøkonomi indføres. 2024 2015 2008 Ilisimatusarfik flytter til det nybyggede campus Ilimmarfik. Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi indføres. Kandidatuddannelse i Jura indføres. 2025 2017 Gitte Adler Reimer 2012 2007 Ny styrelseslov vedtages i Landstinget, hvorefter Ilisimatusarfik fusioneres med øvrige videregående uddannelsesinstitutioner - og der indføres en struktur med bestyrelse og ansat rektor (pr. 01. januar 2008). 2020 Ilinniarfissuaq (læreruddannelsen), 175 års fødselsdag. Bacheloruddannelse i Oversættelse & Tolkning indføres. ansættes som ny rektor d. 01. december 2017. SILA bachelor i biologi indføres. www.uni.gl 15
UDDANNELSER Close-up fra en af vores flotte dimissioner - kvindelig nationaldragt. Fotograf: Emil Stach. 16 Shaping the Arctic
ILISIMATUSARFIK ER GRØNLANDS ENESTE UNIVERSITET OG TILBYDER MANGE FORSKELLIGE BACHELOR- & KANDIDATUDDANNELSER www.uni.gl 17
T Y PE : BACHELOR & K ANDID AT LÆNGDE : 3 - 5 ÅR UNDER VISNINGSSPR OG : GRØNLANDSK , DANSK & ENGELSK // BACHELOR- & K ANDIDATUDDANNELSER ERHVERVSØKONOMI Interesserer du dig for økonomi og finansiering? Kunne du tænke dig at arbejde med økonomisk analyse af virksomheders drift og strategiske udvikling med et arktisk perspektiv? Uddannelsen i Erhvervsøkonomi har overordnet til formål at give dig kompetencer til at anvende økonomisk teori, pragmatiske værktøjer og forskningsmetoder til at analysere virksomheders aktiviteter og de faktorer, der bidrager til forskelligheden i organisationsstrukturer - med særligt fokus på forhold i Arktis. Uddannelsen har en tværfaglig tilgang, som giver dig en bred forståelse af de forskellige aspekter af erhvervsøkonomien. Uddannelsen udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med det grønlandske erhvervsliv, så du opnår relevant viden og erfaring i forhold til de lokale erhvervsmæssige udfordringer og muligheder. Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidatdel (2 år). Med denne uddannelse opnår du fremtidige jobmuligheder inden for strategisk ledelse, regnskab og økonomistyring, finansiering og marketing, især inden for det private erhvervsliv. JOURNALISTIK Er du nysgerrig af sind, og kunne du godt tænke dig at leve af at undersøge, afdække og formidle centrale emner i det grønlandske samfund og i udlandet? Som studerende på bacheloruddannelsen i Journalistik bliver du klædt på til at løse journalistiske opgaver i de trykte medier, tv, radio og web. Uddannelsen er både praktisk og teoretisk orienteret - og du får kompetencer inden for journalistiske metoder og sprog samt en forståelse for samfundets strukturer og systemer. Uddannelsen kræver gode samarbejdsevner, disciplin og selvstændighed, da journalistik handler om at være opsøgende og initiativrig. Journalister arbejder med alle dele af samfundet - dermed møder journaliststuderende alle, lige fra politiske beslutningstagere til socialt udsatte der ikke får plads i nyhederne. Journalistik er et felt med mange privilegier og et stort ansvar. Det gælder både under uddannelsen, i praktikperioden og senere som færdiguddannet journalist. Som uddannet journalist kan du arbejde med nyheder og produktioner til forskellige medier - feks. tv, radio, web, aviser og kommunikationsafdelinger og så videre. Du kan specialisere dig inden for et bestemt område såsom politik (erhvervsjournalistik, politisk journalistik, udenrigsjournalistik eller anden form for specialisering), kultur, kriminalitet og så videre. Du har også mulighed for at arbejde som freelance, eller være fast ved et nyhedsbureau. 18 Shaping the Arctic
BRUG FOR VE JLEDNING ? BOOK VE JLEDNING ONLINE PÅ UNI . GL // HUMANIORA, SAMFUNDS-, NATUR- & SUNDHEDSVIDENSKAB JURA Det grønlandske samfund er et retssamfund i hastig udvikling. Love og regler styrer på mange måder vores hverdag, vores administration og vores samfund - og det er derfor vigtigt, at vi har personer, som kan både formulere og fortolke disse regler til fælles gavn for udviklingen. Uddannelsen i Jura giver dig en generel juridisk uddannelse på højeste niveau og med fokus på grønlandske retsforhold og retsanvendelse i Grønland. Uddannelsen følges tæt af et aftagerpanel for at sikre, at du er bedst muligt klædt på til at varetage juridiske opgaver i samfundet efter endt uddannelse. Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidatdel (2 år). Som færdiguddannet jurist kan du træde direkte ind i stillinger som akademisk fuldmægtig eller konsulent hos Grønlands Selvstyre eller kommunerne. Du kan også avancere til ledelsesfunktioner både hos offentlige myndigheder og i selskaber og virksomheder - ligesom du kan indgå i retssektoren eller påbegynde en universitetskarriere. KULTUR- & SAMFUNDSHISTORIE Er du interesseret i kultur og samfundshistorie, og kunne du tænke dig at arbejde med formidling inden for f.eks. museumsverdenen, arkæologi eller kulturområdet? Uddannelsen Kultur- & Samfundshistorie giver en bred og mangesidig forståelse for kultur- og samfundsforhold i et historisk perspektiv - med fokus på den arktiske verden, men altid med udgangspunkt i internationale problemstillinger og forskning. Du lærer om hele det historiske forløb fra de første mennesker her på jorden for mere end 200.000 år siden til i dag med hovedvægt på tiden efter 1500. Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidatdel (2 år). Som uddannet i Kultur- & Samfundshistorie kan du komme til at arbejde med: • Undervisning i historie på GUX (kræver et GUX-relevant sidefag) • Arkiver, museer m.m. • Presse- og forlagsvirksomhed • Turismesektoren og steder med vægt på kulturel formidling • Den offentlige forvaltning • Undervisning og forskning ved højere læreanstalter VIDSTE DU? Vidste du, at vi hvert år afholder brobygning med alle 3. g'erne fra GUX i Nuuk? Her hører eleverne nærmere om livet som universitetsstuderende, vores forskellige uddannelser - og de bliver introduceret til noget af vores forskning. www.uni.gl 19
LÆRER • Private virksomheder • Er du interesseret i undervisning og pædagogik, og vil du være med til at skabe et godt grundlag for grønlandske børn og unges uddannelse? Læreruddannelsen er en bacheloruddannelse, og her uddanner du dig til at arbejde som lærer i folkeskolen eller andre pædagogiske institutioner. Uddannelsen kobler praktik og teori, og i undervisningen lærer du om pædagogiske teorier, som du kan prøve af i dine praktikperioder. På den måde giver uddannelsen dig både praktiske erfaringer og et teoretisk vidensgrundlag for at arbejde som lærer. Der er i øjeblikket og i de kommende år et stort behov for grønlandske folkeskolelærere i Grønland, så dine muligheder for at få job efter endt uddannelse er mange. Med en læreruddannelse kan du: • Få job som lærer i den grønlandske folkeskole • Arbejde i pædagogiske institutioner • Videreuddanne dig på master- og kandidatuddannelser OVERSÆTTELSE & TOLKNING Er du interesseret i sprog, og vil du gerne bidrage til, at Grønland bliver bedre rustet til en fremtid med øget internationalisering? Med en bachelor i Oversættelse & Tolkning får du som oversætter og tolk en central rolle i at løfte serviceniveauet i det offentlige system - og i at det grønlandske sprog og kultur overlever midt i globaliseringen. Formålet med uddannelsen er at klæde dig på til at løse sproglige opgaver med fokus på oversættelse og tolkning mellem grønlandsk og dansk - samt mundtlig og skriftlig kommunikation på engelsk. I de kommende år er der et stort behov for oversættere og tolke - så dine muligheder for at få job efter endt uddannelse er mange og attraktive. Det kan f.eks. være inden for: • • Naalakkersuisut Inatsisartut • Kommunerne i Grønland • Sundhedsvæsenet • Retsvæsenet Freelanceoversætter og -tolk SAMFUNDSVIDENSKAB Har du interesse for grønlandske, arktiske og internationale samfundsforhold - og vil du arbejde med udvikling af offentlige og private organisationer og virksomheder? Uddannelsen i Samfundsvidenskab er bredt funderet og dækker vigtige samfundsvidenskabelige fagområder som politologi, sociologi og økonomi - så du bliver i stand til at danne dig en samlet forståelse af de opgaver, som feks. en offentlig forvaltning løser. Du vil få viden og redskaber til at kunne bidrage til at forme fremtidens organisationer og virksomheder. Hele uddannelsen tager udgangspunkt i grønlandske, arktiske og internationale forhold. Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidatdel (2 år). Erfaringerne viser, at uddannede i Samfundsvidenskab får job i den offentlige administration i Grønland. Mange finder også beskæftigelse i organisationer og større virksomheder - og i forskellige repræsentationer, NGO’er og akademiske institutioner. SILA BIOLOGI I Grønland har vi et særligt forhold til naturen, dvs. den biologi vi omgiver os med - og sammen med feks. Pinngortitaleriffik har vi skabt en biologi bacheloruddannelse, der tager udgangspunkt i Grønland, grønlandsk natur og grønlandsk kultur. SILA er en uddannelse, hvor naturen er rammen og fundamentet for at uddanne kommende generationer i respektfuld forvaltning af biodiversitet, i klimaforandringer og i mulighederne, der eksisterer i relationerne mellem mennesker og natur, som er særlige for Grønland og for Arktis. Uddannelsen er målrettet det grønlandske arbejdsmarked, og skal sikre de studerende konkrete kompetencer, som de kan bruge i deres arbejdsliv som biologer i Grønland. 20 Shaping the Arctic
SOCIALRÅDGIVER SYGEPLEJERSKE Er du interesseret i at arbejde med mennesker i alle aldre - og hjælpe dem med at tackle sociale udfordringer? Vil du være med til at skabe forandring i det grønlandske samfund? Socialrådgiveruddannelsen er en bred bacheloruddannelse, hvor du får kompetencer inden for socialt arbejde, samfundsfag, psykologi og jura. Uddannelsen gør dig i stand til at forebygge og løse sociale problemer gennem praksis og teori - og du får også mulighed for videreuddannelse. Der er stor mangel på socialrådgivere i Grønland, så du har gode jobmuligheder inden for: • • Kriminalforsorgen • Selvstyret & kommunerne Sygehusvæsenet • Private sociale institutioner og interesseorganisationer Uddannelsen indeholder både praktik, projektarbejde og teoretisk undervisning, hvor der er fokus på det arktiske og internationale perspektiv i socialt arbejde. SPROG, LITTERATUR & MEDIER Har du en interesse for det grønlandske tale- og skriftsprog, litteraturens kunstneriske udtryk og mediernes virkemidler? Med uddannelsen i Sprog, Litteratur & Meder dykker du ned i, hvordan sprog, litteratur og medier formidler traditioner, viden og tænkning i en grønlandsk og en global kontekst. Ligesom sprog har stor betydning, har litteratur og medier stor betydning for hvordan nyheder, debat og kultur formidles. Når du studerer Sprog, Litteratur & Medier, bevæger du dig i centrum af kulturen - og du lærer at have fingeren på pulsen på samfundets vigtigste områder. Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidatdel (2 år). Som uddannet i Sprog, Litteratur & Medier kan du komme til at arbejde med: • Undervisning på gymnasier • Sprogsekretariatet • Den offentlige forvaltning • Forlag og andre kulturinstitutioner • Radio & TV • Undervisning & forskning ved videregående uddannelser Har du en interesse for sundhed, og vil du gerne være med til at hjælpe borgere til at blive sunde og raske efter sygdom? En bacheloruddannelse i Sygeplejerske giver mange forskellige muligheder. Mange sygeplejersker arbejder på sygehuse og sundhedscentre, hvor de plejer patienter, uddeler medicin og planlægger hele behandlingsforløb. Men uddannede sygeplejersker kan også arbejde med at informere om almen sundhed, undervisning og mange andre ting. Sygeplejersker har et meget alsidigt job, hvor man både skal bruge sin faglige viden og personlige egenskaber. Sygeplejersker uddannes til i et komplekst sundhedsvæsen at varetage sygepleje til børn, unge, voksne og ældre - med såvel akutte som kroniske, somatiske og psykiatriske lidelser. Sygeplejerskeuddannelsen er vejen til et job, hvor man både arbejder med mennesker og får store faglige udfordringer. Samtidig giver Sygeplejerskeuddannelsen gode muligheder for at komme til udlandet - både under studiet og som færdiguddannet sygeplejerske. Uddannelsen er tilrettelagt i dialog med aftagerne i det grønlandske sundhedsvæsen. TEOLOGI Interesserer du dig for, hvordan kristendommen opstod, hvordan kristendommen har udviklet sig gennem tiden, og hvad dens rolle er i nutidens grønlandske samfund? Det er nogle af de spørgsmål bacheloruddannelsen i Teologi beskæftiger sig med. Som studerende på Teologi vil du lære om kristendommens oprindelse, historie og nutidige udvikling. Dermed bliver du i stand til selvstændigt og kvalificeret at forholde dig til og beskæftige dig med den kristne tradition ud fra et nutidsperspektiv. Bacheloruddannelsen i Teologi giver mulighed for at blive præst i den Grønlandske Kirke, hvis uddannelsen suppleres med et pastoralteologisk kursus af seks måneders varighed efter aftale med biskoppen over Grønlands Stift. Et mindre antal finder også ansættelse inden for andre områder og beskæftiger sig især med socialt arbejde, undervisning og kommunikation inden for den offentlige sektor eller i private organisationer. www.uni.gl 21
SILA BACHELOR I GRØNLAND HAR VI ET HELT SÆRLIGT FORHOLD TIL NATUREN - DET ER VORES livsgrundlag, og biologien omkring os spiller en central rolle. Naturen er fundamentet for vores økonomi, vores madkultur, vores traditioner og vores mentale sundhed. Det er netop disse aspekter, der er kernen i SILA bachelor i biologi - den første naturvidenskabelige uddannelse på Ilisimatusarfik. Ilisimatusarfik har i samarbejde med Pinngortitaleriffik og andre partnere udviklet en biologiuddannelse, der tager udgangspunkt i Grønland: grønlandsk natur og grønlandsk kultur. De studerende får hands-on erfaring med naturen. De skal på rensdyrjagt, undersøge sælmaver og få indblik i det grønlandske arbejdsmarked. De lærer at udføre biologiske undersøgelser i både felten og laboratoriet, tilegne sig ny viden og, vigtigst af alt, formidle deres indsigter videre. Uddannelsen er bygget op om tre centrale temaer: • FORVALTNING AF NATURRESSOURCER: En SILA-bachelor bliver rustet til at arbejde med bæredygtig forvaltning af naturens ressourcer, både fra et miljømæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. De studerende får indsigt i den gældende lovgivning og procedurer og lærer at integrere både forsker- og fangerviden i forvaltningen. De vil også få erfaring med at arbejde med de mange forskellige interessenter – lige fra politiske beslutningstagere til fiskere og forskere. • KLIMAFORANDRINGER: De studerende får en dyb forståelse for de store klimaforandringer, der påvirker Arktis, og hvordan disse forandringer påvirker økosystemer, samfund og økonomier. De bliver introduceret til internationale og nationale projekter og organisationer, der arbejder med klimaforandringer, og får erfaring med at analysere klimadata og arbejde med klimaforskning. • SUNDHED & NATUR: De studerende lærer om sammenhængen mellem mennesket og naturen i Grønland – fra madkultur og landbrug til jagt og fiskeri. De udforsker naturens sundhedsfremmende effekter, dens økonomiske potentiale og dens rolle i bevarelsen af den grønlandske kultur. 22 Shaping the Arctic
I BIOLOGI SILA bachelor i biologi. Fotograf: Aviaja Lyberth Hauptmann. www.uni.gl 23
VEJLEDNING I UDVIKLING EJLEDNING PÅ ILISIMATUSARFIK ER I RIVENDE UDVIKLING, OG VORES STUDERENDE SPILLER EN CENTRAL ROLLE I denne proces. At vejlede handler nemlig i bund og grund om at støtte mennesker i at træffe vigtige beslutninger om uddannelse, erhverv og karriere. Det kan være individuel vejledning eller i fællesskab med andre. V Mange steder ses vejledning primært som en funktion, der hjælper studerende med problemer - dem, der har for meget fravær, står over for at afbryde deres uddannelse, eller som kæmper med personlige udfordringer. Selvfølgelig er det en vigtig del af vejledningens opgave, men det er langt fra hele historien. Vejledning er også til for de mange studerende, der klarer sig godt, men som alligevel kan have brug for en professionel samtale om deres fremtid. Derudover er der alle de unge, der søger ind på en uddannelse uden at have talt med nogen om deres valg. Her ligger et enormt uudnyttet potentiale i Grønland, som også kan hjælpe med at reducere frafald - men det kræver samarbejde og en fælles indsats. På Ilisimatusarfik har vi derfor valgt at opbygge en vejledningsfunktion, der både tilgodeser de behov, vi oplever - og som lever op til lovgivningen om vejledning i Grønland. Samtidig skræddersyr vi vejledningen til de grønlandske forhold. Forhåbentlig kan vores indsats inspirere andre vejledningsentusiaster rundt om i landet. Vi bygger denne funktion på en grundig forundersøgelse, hvor vores studerende har mulighed for at bidrage med deres oplevelser og perspektiver. Her spørger vi ind til emner som: • Overgangen fra ungdomsuddannelse til Ilisimatusarfik. • Deres kendskab til uddannelsen både før og efter optagelsen. • Hvordan de oplever uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. • Deres motivation, arbejdsbyrde og trivsel. • Hvilken støtte de har brug for - og hvilke udfordringer de står overfor. Det er et stort projekt, der kræver samarbejde på tværs af hele Ilisimatusarfik - men vi oplever stor opbakning og interesse fra både ansatte og studerende. På nuværende tidspunkt tilbyder vi flere former for vejledning, herunder: studenterrådgivning (psykologsamtaler), mentorordninger (faglig sparring) og coaching (feks. til studerende med stress). 24 Shaping the Arctic
” VEJLEDNING PÅ ILISIMATUSARFIK ER I RIVENDE UDVIKLING, OG VORES STUDERENDE SPILLER EN CENTRAL ROLLE I PROCESSEN Studievejleder Augustine Berthelsen. Fotograf: Mathias Møller Thorup Saxtorff. www.uni.gl 25
Ilisimatusarfik & studerende. Illustration: Ivalu Risager. 26 Shaping the Arctic
www.uni.gl 27
MØD FREMTIDEN KARRIEREMESSEN PÅ P Å ILISIMATUSARFIK FORSØGER VI altid at forbedre vores samarbejde med det grønlandske arbejdsmarked - både for at give vores studerende en så virkelighedsnær uddannelse som overhovedet muligt, men også for at klæde dem rigtigt godt på til deres første job. I den forbindelse holder vi hvert år en karrieremesse, hvor mange virksomheder, offentlige institutioner og organisationer deltager. - feks.: • Air Greenland • • • Brugseni Bureau for Inatsisartut • Alle departementer i Grønlands Selvstyre • Det Grønlandske Sundhedsvæsen • Digitaliseringsstyrelsen • Forbruger- & Konkurrencestyrelsen • • • • • Greenland Business Grønlands Domstole Grønlands Fiskeri- & Jagtkontrol Grønlands Naturinstitut Grønlands Politi - Anklagemyndigheden • Grønlands Politi - Ledelsessekretariatet • Grønlands Politi - Overgrebssektionen Bispeembedet • • Grønlands Statistik GrønlandsBanken • Kommune Qeqertalik • Kommuneqarfik Sermersooq • Landsforsvaren i Grønland • Mittarfeqarfiik • Nukissiorfiit • Ph.d.-skolen på Ilisimatusarfik På karrieremessen har virksomheder, offentlige institutioner og organisationer derfor også en god mulighed for at markedsføre sig som arbejdsplads over for vores studerende. Formålet med karrieremessen er at skabe god kontakt mellem vores studerende og det grønlandske arbejdsmarked. • Qeqqata Kommunia • Retten i Grønland • Royal Arctic Line • Royal Greenland • Tusass • Økonomi- & Personalestyrelsen 28 Shaping the Arctic
ILISIMATUSARFIK ” PÅ KARRIEREMESSEN INVITERER VI ALLE STØRRE VIRKSOMHEDER, OFFENTLIGE INSTITUTIONER OG ORGANISATIONER I GRØNLAND - SÅ DER ER STOR MULIGHED FOR AT MØDE SIN FREMTIDIGE ARBEJDSPLADS www.uni.gl 29
Mange virksomheder, institutioner og organsiationer deltager i karrieremessen. Fotograf: Ilisimatusarfik. 30 Shaping the Arctic
www.uni.gl 31
KVALITETEN ” VORES STUDIEVEJLEDER ARBEJDER LØBENDE PÅ FASTHOLDELSE AF STUDERENDE, OG VI UDGIVER ÅRLIGT EN OPTAGELSESANALYSE BASERET PÅ ERFARINGER FRA VORES NYE STUDERENDE - SAMTIDIG HAR VI EN ARBEJDSGRUPPE, SOM FOKUSERER PÅ AT STYRKE VORES INTERNE KVALITETSSIKRINGSPROCESSER OG -POLITIKKER 32 Shaping the Arctic
N N ER I FOKUS P Å ILISIMATUSARFIK HANDLER KVALITETSSIKRING om at skabe de bedste rammer for vores studerende - fra første dag på studiet til karrieren efter endt uddannelse. Det er ikke kun et spørgsmål om at opfylde krav, men en løbende proces, hvor vi konstant justerer og forbedrer os baseret på de studerendes oplevelser. studerende. Samtidig har vi en arbejdsgruppe, som fokuserer på at styrke vores interne kvalitetssikringsprocesser og -politikker. ET FÆLLES ANSVAR Kvalitetssikring er en fælles opgave på Ilisimatusarfik. HVORFOR ER KVALITETSSIKRING VIGTIGT? Vores mål er, at de studerende ikke blot skal bestå deres eksamener, men også være rustet til arbejdslivet. Derfor fokuserer vi på både undervisningens pædagogiske og forskningsmæssige kvalitet, samt på at skabe et stærkt studiemiljø. Vi arbejder med internationale værktøjer, der er designet til at udvikle kvaliteten på videregående uddannelser, og som sikrer, at vores uddannelser holder en høj international standard. Vi lytter til de studerende gennem løbende evalueringer af undervisning, eksamensformer og studiemiljø. Den feedback bruges aktivt i vores uddannelser, hvor vi hurtigt kan omsætte resultaterne til forbedringer. FREMTIDEN FOR KVALITETSSIKRING Vores arbejde stopper aldrig. Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan blive bedre - blandt andet ved at styrke båndet mellem teori og praksis gennem flere samarbejder med erhvervslivet og praktikmuligheder. HVORDAN ARBEJDER VI MED KVALITETSSIKRING? Vi har sat gang i flere tiltag, der skal bidrage til at løfte uddannelseskvaliteten. Vores studievejleder arbejder løbende på fastholdelse af studerende, og vi udgiver årligt en optagelsesanalyse baseret på erfaringer fra vores nye Målet er klart: at skabe de bedste rammer for læring og ruste vores studerende til fremtiden. Læs mere om vores løbende arbejde med kvalitetssikring på uni.gl. www.uni.gl 33
Screen shot af Ilisimatusaat. ILISIMATUSAAT F OR AT FORMIDLE VORES meget forskning, så udgiver vi løbende et gratis elektronisk populærvidenskabeligt tidsskrift. Samfundet har nemlig også krav på at få del i den viden, der opstår på Ilisimatusarfik, og det skal tidsskriftet hjælpe med. Og det er naturligvis i et sprog, der er tilgængeligt for alle og ikke kun i forskningsmiljøer. Vores tidsskrift hedder "Ilisimatusaat", og det indeholder letlæselige artikler omkring vores forsknings- og udviklingsprojekter. Tidskriftet udkommer én gang om året på grønlandsk, dansk og engelsk. I det seneste nummer kan man feks. læse om forskning inden for områderne: • SPROG, LITTERATUR & MEDIER • SAMFUND & ERHVERV • BØRN & UNGE • NATUR Download og læs alle vores udgaver af Ilisimatusaat på uni.gl. 34 Shaping the Arctic
GRATIS TIDSSKRIFT www.uni.gl 35
SAMFUND, ØKONOMI 3 FORBUNDNE EMNE ” VI ARBEJDER MÅLRETTET PÅ AT STYRKE VORES FORSKNINGSPROFIL OG SIKRE, AT UNDERVISNINGEN ER SOLIDT FUNDERET I FORSKNING 36 Shaping the Arctic
I I & JOURNALISTIK: R I ARKTIS I NSTITUT FOR SAMFUND, ØKONOMI & JOURNALISTIK ER EN DYNAMISK ENHED MED 4 SPECIALISEREDE AFDELINGER: • Afdeling for Samfundsvidenskab & Økonomi • • • Afdeling for Journalistik Afdeling for Jura Afdeling for Socialt Arbejde Med fuldtidsansatte og forskere tilknyttet på forskellige måder, danner vi rammen om både undervisning og forskning. Vores institut er sammensat af både lokale og internationale eksperter, hvilket sikrer en mangfoldighed af perspektiver. Vi arbejder målrettet på at styrke vores forskningsprofil og sikre, at undervisningen er solidt funderet i forskning. Som en del af vores strategiske indsats etablerer vi forskningsgrupper for at skabe mere synergi og fokus på tværs af fagområder - det vil sikre, at vores forskning bliver endnu mere sammenhængende og fokuseret. På det sociale område forsker vi i emner som social resiliens, fattigdom, hjemløshed og frihedsberøvelse - men vi ser også et voksende behov for at udvide forskningen inden for socialpolitik, især med fokus på børn og unge. På samfundsvidenskabsområdet forsker vi i Grønlands politiske partier, den politiske udvikling og det grønlandske medielandskab. Rigsfællesskabet og geopolitiske spørgsmål er også centrale forskningsområder. Vi dykker ned i Grønlands internationale relationer, særligt forholdet til EU, USA - og globalt set generelt - og udviklingen mod øget selvstyre. Denne politiske udvikling har skabt et stigende behov for forskning i andre aspekter af demokratiet i Grønland, hvilket vi er godt i gang med at afdække. På økonomiområdet forsker vi i økonomisk historie, økonomien i ø-samfund, entreprenørskab og ledelse i grønlandske virksomheder. Naturressourcer som olie, gas og mineraler har været i fokus i en række forskningsprojekter, men der er stadig uudforskede felter, herunder fiskeri og turisme, som vi ønsker at udforske i fremtiden. Selvom jura som forskningsområde har været underudviklet, forventer vi at øge fokus på grønlandsk ret og Grønlands rolle i international ret. Dette vil bidrage til en større forståelse af Grønlands juridiske status og udvikling på den internationale scene. Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik er dedikeret til at skabe viden, der kan forme fremtidens Grønland og give dybere indsigt i de mange aspekter, der former vores samfund og verden. www.uni.gl 37
KULTUR & SPROG - HI DEFINERER OS I NSTITUT FOR KULTUR, SPROG & HISTORIE STÅR SOM EN CENTRAL DRIVKRAFT FOR VIDEN OG INDSIGT I BÅDE fortidens, nutidens og fremtidens samfund. Instituttet rummer flere spændende uddannelser, der hver især giver unikke perspektiver på verden: • Afdeling for Kultur- & Samfundshistorie • Afdeling for Oversættelse & Tolkning • Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier • Afdeling for Teologi Med en stærk kombination af forskning og undervisning arbejder vi målrettet på at forstå og formidle den rige kulturarv, sproglige mangfoldighed og de komplekse samfundsforhold i Grønland og det cirkumpolare Arktis samt det bredere globale perspektiv. MANGFOLDIGHED I FORSKNING & UDDANNELSE Vores institut har et engageret hold af forskere og undervisere, både lokalt og internationalt, der bringer en bred vifte af erfaringer og viden til bordet. Den lokale og internationale dimension styrker vores forskning og undervisning, og sikrer, at vores studerende får indsigt i både globale, arktiske, grønlandske og lokale problemstillinger. KULTUR & HISTORIE I FOKUS Vi forsker i Grønlands kultur og historie med særlig vægt på kultur- og samfundsudviklingen gennem tiden, med perspektiver på det cirkumpolare Arktis. Vores studier i arktisk kultur- og samfundshistorie hjælper os med at forstå, hvordan samfundet har udviklet sig under forskellige politiske, sociale og økonomiske forhold. Det omfatter både forskning i den nationale historie og i Grønlands plads i en global sammenhæng. SPROG SOM BROBYGGER Kommunikation mellem mennesker fordrer sproglig og kulturel forståelse. Vi forsker og underviser i grønlandsk, dansk 38 Shaping the Arctic
I ISTORIER, DER og engelsk, og i hvorledes skriftlig og mundtlig kommunikation mellem mennesker skabes, lykkes og styrkes til gavn for borgere og virksomheder, både i Grønland og internationalt. SPROG, LITTERATUR & MEDIER PÅ TVÆRS AF KULTURER Vi forsker og underviser i grønlandsk skrift- og talesprog, litteraturens kunstneriske udtryk og mediernes virkemidler. Vi dykker ned i, hvordan sprog, litteratur og medier formidler traditioner, viden og tænkning i såvel en grønlandsk som global kontekst. TEOLOGIENS PERSPEKTIVER Inden for de teologiske fagområder studerer vi kristendommens oprindelse, historie og nutidige position i en globaliseret verden - og vi undersøger, hvordan kirke og kristendom har interageret med det grønlandske samfund fra religionsmødet i 1700-tallet og indtil i dag. FREMTIDENS UDFORDRINGER & MULIGHEDER Institut for Kultur, Sprog & Historie er i konstant udvikling, hvor vi hele tiden søger at styrke forskningen og den forskningsbaserede undervisning. Med fokus på Grønlands unikke placering i verden - både kulturelt og historisk - arbejder vi på at skabe viden, der kan være med til at forme fremtiden og forstå fortiden på nye måder. Vi er dedikerede til at uddanne studerende, der er klar til at møde verden med en dyb forståelse af historie, samfund, sprog og kultur - og som vil være med til at skabe en bæredygtig fremtid for Grønland og resten af verden. VIDSTE DU? Vidste du, at vi på uni.gl har en god funktion til vores mange brugere: man kan søge efter vores forskeres publikationer? Man kan blandt andet søge efter emne, titel, forfatter m.m. Publikationsdatabasen bliver løbende opdateret - så kig endelig forbi og få faglig inspiration. www.uni.gl 39
40 Shaping the Arctic
Ilisimatusarfik og Pinngortitaleriffik er begge institutioner på campus Ilimmarfik. Fotograf: Emil Stach. www.uni.gl 41
INTERNATIONALT P Å ILISIMATUSARFIK ER DET DAGLIGE ARBEJDE MED internationalisering en stor prioritet. Vi ønsker, at alle vores studerende får tilegnet sig gode sproglige og interkulturelle kompetencer, så de som færdiguddannede er i stand til at agere og arbejde i en globaliseret verden med alle dens udfordringer. Det forsøger vi at opnå ved at fremme internationalisering i alle vores uddannelses- og forskningsaktiviteter. I den forbindelse er vores mange internationale partnerskabsaftaler, netværksaftaler og samarbejdsaftaler vigtige for os - og de er samtidig med til at sikre de bedste faglige rammer for studiemobilitet til og fra Ilisimatusarfik - samt for vores generelle forskningsarbejde. Her kan du se en oversigt over vores forskellige partnerskabsaftaler, netværksaftaler og samarbejdsaftaler: SAMARBEJDSAFTALER - bl.a. med: • Arctic Politics Research Group • Danmark-America Fondet • Den Amerikanske Ambassade i Danmark • Den dansk-amerikanske Fulbright Kommission • Den Franske Ambassade i Danmark • DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) • • • • • • • PARTNERSKABSAFTALER - bl.a. med universiteter i disse lande: Andorra, Aruba, Australien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Hong Kong, Island, Kina, Liechenstein, Malta, Norge, San Marino, Sverige Sydkorea, Tyskland, Ukraine, USA. NETVÆRKSAFTALER - bl.a. med disse netværk: Erasmus+ (europæisk mobilitetsnetværk), Magna Charta Universitatum, Network of Universities of Small Countries and Territories (NUSCT), Nordplus (nordisk mobilitetsnetværk), University of the Arctic (arktiske universiteter). • • Education USA Forsvarsakademiet i Danmark Fulbright Center, Danmark Færøernes Universitet Grønlands Center for Sundhedsforskning Grønlands Naturinstitut Grønlands Råd for Menneskerettigheder Institut for Menneskerettigheder Isaaffik Arctic Gateway • National Science Foundation • Nordens Institut i Grønland • • • • Tromsø Universitet - Norges arktiske universitet Tusass (coding class på Institut for Læring) Universiteter i Danmark & Skandinavien University of Akureyri (fjernundervisning) • UNLEASH (FN’s verdensmål) 42 Shaping the Arctic
SAMARBEJDE ” PÅ ILISIMATUSARFIK ER DET DAGLIGE ARBEJDE MED INTERNATIONALISERING EN KÆMPE STOR PRIORITET www.uni.gl 43
44 Shaping the Arctic
Grafisk oversigt over Ilisimatusarfiks internationale samarbejde og aftaler - dyk mere ned i tallene på uni.gl. www.uni.gl 45
UDLANDSOPHOLD: MULIG GLOBAL ERFARINGSDANNE I LISIMATUSARFIK HAR GENNEM ÅRENE UDVIKLET SIG TIL ET UNIVERSITET MED EN STÆRK INTERNATIONAL PROFIL Det kommer både vores forskere og vores studerende til gode, idet vi tilbyder en bred vifte af muligheder for at engagere sig i globale netværk og samarbejde. En af de mest værdifulde muligheder for vores studerende er muligheden for at tage på udlandsophold som en naturlig del af deres uddannelse. Gennem partnerskabsaftaler med universiteter og institutioner over hele verden åbnes et væld af døre, som giver de studerende ikke bare et internationalt perspektiv, men også praktiske erfaringer og livslange forbindelser. ØKONOMISK STØTTE TIL UDLANDSOPHOLD En af de helt unikke fordele, som vores studerende har i forhold til studerende i mange andre lande, er muligheden for at få økonomisk støtte til deres udlandsophold. Grønlands Selvstyre yder nemlig økonomisk støtte til studerende, der ønsker at tage på studie- eller praktikophold i udlandet. Denne støtte betyder, at økonomien sjældent er en hindring for vores studerende, når de drømmer om at studere eller arbejde i udlandet. Denne støtte gør det muligt for flere studerende at udnytte de muligheder, der åbner sig globalt - og få gode internationale erfaringer. GLOBALT PERSPEKTIV & INTERNATIONALE NETVÆRK Udlandsopholdene giver vores studerende en unik mulighed for at opleve andre kulturer, forstå globale udfordringer og knytte internationale forbindelser. Gennem vores internationale partnerskaber med universiteter og forskningsinstitutioner har vores studerende mulighed for at arbejde i nogle af de mest dynamiske og innovative miljøer i verden. Dette åbner ikke kun dørene til akademiske og professionelle muligheder, men også til et globalt netværk, der kan have stor betydning både under og efter studietiden. FORDELE VED ET UDLANDSOPHOLD PERSONLIG UDVIKLING Et udlandsophold giver ikke bare akademiske eller professionelle fordele; det er også en mulighed for at vokse som person. 46 Shaping the Arctic
G E GHEDER, FORDELE OG ELSE Vores studerende lærer at navigere i nye kulturelle sammenhænge, blive mere uafhængig og udvikle færdigheder som tilpasningsevne, problemløsning og interkulturel kommunikation - egenskaber, der er værdifulde både i og udenfor arbejdsmarkedet. AKADEMISK BERIGELSE Udlandsophold giver også vores studerende mulighed for at få et andet syn på deres fagområde, arbejde med forskere og undervisere, der måske arbejder på helt forskellige måder, og få adgang til ressourcer og faciliteter, der ikke nødvendigvis er tilgængelige i Grønland. Dette kan berige den akademiske forståelse og åbne op for nye perspektiver. ØGET JOBMULIGHEDER Arbejdsmarkedet bliver mere og mere globalt, og virksomheder værdsætter i stigende grad kandidater, der har internationale erfaringer og et globalt netværk. Et udlandsophold er en stærk fordel på vores studerendes CV og giver dem et forspring, når de senere skal søge job - især i internationale eller multinationale organisationer. FAGLIGE & PROFESSIONELLE ERHVERVSERFARINGER Mange studerende vælger også at tage på praktikophold i udlandet, hvor de kan få praktisk erfaring inden for deres fagområde. Dette giver ikke blot indsigt i arbejdslivet i et andet land, men kan også føre til jobmuligheder og samarbejder på tværs af landegrænser. SPROG- & KULTURFORSTÅELSE Et udlandsophold giver også vores studerende mulighed for at forbedre deres sprogfærdigheder og få dybere indsigt i andre kulturer. Forståelsen af globale perspektiver og viden om andre samfund er en stor fordel, når man arbejder i et internationalt miljø. På Ilisimatusarfik ønsker vi at give vores studerende de bedste muligheder for at udforske verden - og udvikle sig til globale borgere, der er klar til at tage ansvar og gøre en forskel. Uanset om man er interesseret i at udvide sine akademiske horisonter, få praktisk erfaring eller opbygge internationale forbindelser - så er et udlandsophold en oplevelse, vores studerende ikke skal gå glip af. Vores internationale kontor og vejledere står naturligvis også klar til at støtte alle vores studerende i deres rejse ud i verden, - så de kan få det maksimale ud af deres udlandsophold. Et udlandsophold er ikke bare en rejse til et andet land - det er en investering i vores studerendes personlige og faglige udvikling. HVORDAN KOMMER VORES STUDERENDE I GANG? På Ilisimatusarfik gør vi det nemt at finde de udlandsopholdsmuligheder, der passer til vores studerendes uddannelse og interesser. På vores hjemmeside kan vores studerende meget nemt finde detaljer om de forskellige samarbejdsaftaler, krav og muligheder, samt hvordan de ansøger om økonomisk støtte til udlandsopholdet. FORSKELLIGE MULIGHEDER RUNDT OM I VERDEN Med vores brede netværk af partnerskabsaftaler er mulighederne for udlandsophold næsten ubegrænsede. Vores studerende har været vidt omkring - fra de travle storbyer i USA og Canada til de historiske universiteter i Europa, de innovative forskningsmiljøer i Asien og de naturskønne omgivelser i Australien og Afrika. Uanset om vores studerende ønsker at fordybe sig i et nyt fagområde, opbygge praktisk erfaring, lære et nyt sprog eller udforske en ny kultur - så har vi en udvekslingsmulighed, der passer til vores studerendes mål og interesser. www.uni.gl 47
HVOR ER PINGVINERNE? D A FRANSKE CLAIRE FIHUE VOKSEDE OP, HØRTE HUN OFTE OM GRØNLAND. Men det var et romantisk - og ikke helt rigtigt - billede, hun fik af den store ø i nord. Hun drømte om isfjelde, sæler, isbjørne, igloer - og pingviner! “Jeg vidste intet om det moderne Grønland eller om byen Nuuk, før jeg kom hertil for at studere et semester på Ilisimatusarfik”, fortæller hun. Claire Fihue kommer fra Université de Rouen i Normandiet, og under sit semesterophold på Ilisimatusarfik fulgte hun et forløb i samfundsvidenskab med kurser i blandt andet internationale relationer i Arktis og bæredygtig udvikling. “Jeg valgte at studere et semester i et andet land for at opleve en anden kultur og møde nye mennesker. Jeg tror på, at rejser er nødvendige for at blive en ”open-minded” verdensborger. Desuden mener jeg, at det at have levet som en fremmed i et andet land hjælper på forståelsen for eksempelvis flygtninge og immigranter i ens eget land”, forklarer Claire. Hun er begejstret for sit fem måneder lange ophold i Grønland og har især bemærket den rolige levevis og tilliden mellem mennesker. “For eksempel havde jeg på et tidspunkt glemt min mobiltelefon og var sikker på, at nogen efterfølgende havde stjålet den - det ville helt sikkert være tilfældet i Frankrig. Men tværtimod havde en medstuderende indleveret den fundne telefon i receptionen”, fortæller hun. Claire er i Grønland via EU-ordningen Erasmus, der er et udvekslingsprogram for studerende, og hun har blandt andet noteret sig en stor forskel på selve studieformen i de to lande. Hvor man i Frankrig oftest er måske hundrede studerende i et auditorium, hvor man lytter til en professor - så er man i Grønland kun få studerende og får til gengæld mulighed for at snakke og bidrage meget til undervisningen. “Jeg vil opfordre alle studerende til at rejse ud - for eksempel via udvekslingsprogrammer, så man kan se andre lande og møde andre kulturer uden at sætte sin uddannelse på pause. Personligt har jeg også lært at sætte pris på de små glæder - som feks. at spille brætspil med vennerne eller at gå i svømmehallen - det er stjernestunder for mig” slutter Claire. 48 Shaping the Arctic
” JEG VALGTE AT STUDERE ET SEMESTER I ET ANDET LAND FOR AT OPLEVE EN ANDEN KULTUR OG MØDE NYE MENNESKER - JEG TROR PÅ, AT REJSER ER NØDVENDIGE FOR AT BLIVE EN ”OPEN-MINDED” VERDENSBORGER International gæstestuderende Claire Fihue. Fotograf: Ilisimatusarfik. www.uni.gl 49
50 Shaping the Arctic
Ilisimatusarfik. Illustration: Ivalu Risager. www.uni.gl 51
LÆRING I FOKUS: FRE NELSE I GRØNLAND & I NSTITUT FOR LÆRING ER HJERTET AF FREMTIDENS UDDANNELSE I GRØNLAND - ET LEVENDE OG dynamisk miljø, hvor vi uddanner fremtidens lærere og skaber banebrydende forskning, der former måden, vi tænker læring på. Vores passion på Institut for Læring er at forberede lærere, som ikke blot mestrer de pædagogiske og faglige discipliner - men som også forstår de unikke muligheder og udfordringer, det grønlandske samfund byder på. Med læreruddannelsen som vores omdrejningspunkt stræber vi efter at udvikle engagerede og nytænkende undervisere, der kan gøre en reel forskel i børns og unges liv. Gennem undervisning, forskning og tæt samarbejde med skoler og institutioner over hele Grønland arbejder vi målrettet på at sikre, at fremtidens generationer får en uddannelse, der både rækker ud over klasseværelset og tager højde for Grønlands unikke kulturelle og geografiske kontekst. Institut for Læring er et samlingspunkt for dedikerede forskere og undervisere, der hver dag bidrager med ny viden og innovative løsninger. Vi forsker i mange forskellige emner og områder - blandt andet i tosproget undervisning, inklusion, bæredygtighed i uddannelsen, og hvordan teknologi kan berige undervisningen i de arktiske områder. Vores forskere arbejder på at skabe større forståelse af, hvordan læring bedst kan tilpasses Grønlands forhold - men også hvordan vores viden kan bidrage til globale debatter om uddannelse i små samfund og arktiske områder. Et særligt fokus for os er at sikre, at grønlandske børn og unge får de bedste muligheder for at lære og udvikle sig. Vi undersøger, hvordan vi kan styrke læringsmiljøer, så eleverne ikke kun tilegner sig faglige færdigheder, men også de sociale og personlige kompetencer, der er nødvendige i en moderne, global verden. Vi er optaget af at finde de bedste pædagogiske redskaber til at styrke kreativitet, nysgerrighed og kritisk tænkning i folkeskolerne - alt sammen med udgangspunkt i de unikke grønlandske traditioner og værdier. Vi arbejder tæt sammen med både lokale og internationale eksperter for at sikre, at vores studerende får en undervisning, der er forskningsbaseret, relevant og inspirerende. Vores forskere er aktive både her i Grønland og på den globale scene, hvilket giver os adgang til en mangfoldighed af perspektiver og innovative undervisningsmetoder. 52 Shaping the Arctic
E & EMTIDENS UDDAN& ARKTIS Det giver vores studerende mulighed for at lære af de bedste - og samtidig være med til at skabe fremtidens løsninger. Institut for Læring er også på forkant med digitaliseringen og den teknologiske udvikling - og arbejder dagligt på at integrere teknologi i undervisningen, så den både understøtter læring og åbner nye muligheder. Vi ser digitalisering som en nøgle til at styrke både lærernes og elevernes muligheder - ikke mindst i de fjerntliggende områder af Grønland, hvor teknologi kan bygge bro og bringe både læring og verden tættere på. Vi ser det som vores mission at være med til at forme fremtidens lærere - og forskere - så de kan løfte Grønlands uddannelsessystem til nye højder. Vores arbejde rækker langt ud over klasseværelset - vi er engagerede i at skabe en bæredygtig fremtid for hele samfundet, hvor uddannelse spiller en afgørende rolle. Institut for Læring er stedet, hvor nye idéer spirer, hvor læring bliver til virkelighed, og hvor vi sammen skaber forandring for fremtidens Grønland. Digitalisering og teknologisk udvikling. Fotograf: Mathias Møller Thorup Saxtorff. www.uni.gl 53
OPDAG FREMTIDENS SUNDHED & NATUR I Bygningen Pikialaarfik med Sermitsiaq i baggrunden. Fotograf: Ilisimatusarfik. 54 Shaping the Arctic
LØSNINGER: FOKUS I NSTITUT FOR SUNDHED & NATUR ER ET INSPIRERENDE OG TVÆRFAGLIGT MILJØ, HVOR VIDEN OG FORSKNING INDEN FOR sundhed og naturvidenskab mødes for at skabe løsninger til fremtidens udfordringer. Vi tilbyder uddannelser, der er skræddersyet til at imødekomme samfundets behov - herunder sygeplejerskeuddannelsen og biologiuddannelsen - og vores forskning er rettet mod at skabe forståelse for de komplekse sammenhænge mellem mennesker, natur og sundhed. Vores institut er sammensat af et dedikeret team af forskere, undervisere og kliniske eksperter, både fra Grønland og internationalt, hvilket giver os et unikt udgangspunkt for at udvikle viden, der er både lokal og global i sit perspektiv. Vi arbejder intensivt på at styrke vores forskningsprofil, så vi kan tilbyde undervisning, der bygger på den nyeste forskning, og sikre, at vores studerende får de bedste forudsætninger for at bidrage til det grønlandske samfund. Vores forskning dækker et bredt spektrum af emner. På sundhedsområdet arbejder vi blandt andet med forskning i folkesundhed, sygdomsforebyggelse og sundhedspleje, med særlig fokus på de udfordringer, som Grønland står overfor. Vi undersøger også de kulturelle og sociale faktorer, der påvirker sundhed og trivsel i vores samfund, og arbejder på at udvikle løsninger, der kan styrke sundhedsvæsenet og forbedre livskvaliteten for befolkningen. Inden for naturvidenskaben udforsker vi de fascinerende aspekter af biologi og økologi - med særligt fokus på de unikke naturforhold i Grønland. Vi forsker i økosystemer, biodiversitet og de påvirkninger, klimaforandringer har på naturen - både lokalt og globalt. Vores forskning har til formål at skabe forståelse for, hvordan vi bedst kan bevare og udnytte naturressourcer på en bæredygtig måde, samtidig med at vi tager ansvar for de kommende generationers velfærd. Vi arbejder aktivt på at skabe stærke samarbejder og forskningsgrupper på tværs af vores fagområder - hvilket giver os mulighed for at skabe dybdegående og tværfaglige forskningsprojekter, der er både relevante og banebrydende. Vores forskningsprojekter spænder fra studier af de biologiske aspekter af Grønlands unikke dyreliv til sundhedsmæssige udfordringer, der opstår i et arktisk samfund. Institut for Sundhed & Natur er dedikeret til at skabe viden, der ikke kun er akademisk, men som også har praktisk betydning for udviklingen af Grønland og det arktiske samfund. Vi er stolte af at uddanne fremtidens sundhedspersonale og biologer, som vil være med til at forme fremtiden og tage ansvar for de udfordringer, vi står overfor i et stadigt mere forbundet og klimabevist samfund. www.uni.gl 55
Smukke grønlandske nationaldragter. Fotograf: Ilisimatusarfik. 56 Shaping the Arctic
PH.D.-SKOLEN ILISIMATUSARFIK HAR SIDEN 2001 tilbudt en ph.d.-uddannelse med fokus på det arktiske - og den dækker disse her tre områder: • ARKTISKE STUDIER - PÆDAGOGIK & UDDANNELSESVIDENSKAB • ARKTISKE STUDIER - SUNDHEDS& SAMFUNDSFORHOLD • ARKTISKE STUDIER - KULTUR, SPROG & SAMFUNDSFORHOLD analysere og formidle komplekse videnskabelige spørgsmål. Undervejs opnår du dyb indsigt i de forskningsmetoder og teorier, der præger dit fagområde. Som ph.d.-studerende gennemfører du et selvstændigt forskningsprojekt, der kulminerer i en afhandling. Ph.d.-graden er en af de højeste akademiske titler, man kan opnå i Grønland - og den åbner døren til spændende karrieremuligheder både nationalt og internationalt. For at blive optaget som ph.d.studerende på Ilisimatusarfik kræves en afsluttet kandidatuddannelse, en godkendt projektbeskrivelse fra vores ph.d.-skole, samt sikker finansiering af selve ph.d.-projektet. Ph.d.-uddannelsen har ét mål: at styrke din evne til at forske selvstændigt. Det handler om at udforske, forstå, Du deltager også i relevante ph.d.kurser, får erfaring med undervisning og andre former for vidensdeling - og bliver en naturlig del af forskningsmiljøet på Ilisimatusarfik. Derudover vil du få mulighed for at udvide dine horisonter med et ophold på en udenlandsk forskningsinstitution, hvor du får internationale perspektiver og opbygger et globalt netværk. Med en ph.d. fra Ilisimatusarfik er du klar til at tage ansvar for forskning, udvikling og undervisning - både i Grønland og ude i verden. Ph.d.-uddannelsen afsluttes med et spændende og udfordrende punkt: din afhandling skal forsvares mundtligt foran en international bedømmelseskomité. Her får du mulighed for at præsentere og diskutere dine resultater på højt fagligt niveau. Ph.d.-skolen på Ilisimatusarfik tilbyder to forskellige typer ph.d.-forløb, som varierer i længde - så der er fleksible muligheder alt efter dine behov og projektets omfang: • NORMALT PH.D.-FORLØB (TRE ÅR) • ADJUNKT MED PH.D.-FORLØB (SEKS ÅR) Ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik arbejder med en fascinerende bredde af emner, som alle bidrager til vigtig videnskabelig viden, der har betydning for det grønlandske samfund og Arktis generelt. På de næste sider får du et spændende indblik i vores færdiguddannede ph.d.-eres projekter og deres bidrag til forskningen i Grønland og Arktis. www.uni.gl 57
UDDANNEDE PH.D. FORSKERE I GRØNL Parnuna Egede Dahl (2024): “Utilization of indigenous knowledge in environmental impact assessment of resource” Nick Duelund (2024): “Vision screening of Greenlandic children evaluating efficacy, coverage, and future directions” Hjalte Larsen (2024): “Cardiovascular disease and heart failure in Greenland: A focus on dilated cardiomyopathy variants among Greenlanders with non-ischemic heart failure” Julie Flyger Holflod (2024): “Evaluation of the implementation of best practice models in the treatment of addiction of alcohol and other drugs in Greenland” Nadja Albertsen (2024): “Atrieflimren i Grønland” Ivalu Katajavaara Seidler (2024): “Trajectories, risk factors and risk patterns for suicide in Greenland - a systematic approach based on registers and surveys” Mette Mørup Schlütter (2024): “Living with uncertainty in old age - an ethnographic exploration of uncertainty in health, belonging, and hope in old age in Greenland” Signe Ravn-Højgaard (2024): “Mediernes rolle i den grønlandske offentlighed” Anna Maria Andersson (2023): “Investigation of atopic dermatitis in Greenland; distinct genotypes, phenotypes and immunotypes” 58 Shaping the Arctic Christine Ingemann (2023): “Fra manual til praksis: implementeringsprocessen af forældreforberedelsesprogrammet MANU 0-1 - et kvalitativt studie i dialog med praksis” Trine Jul Larsen (2022): “Brug af kunstig intelligens og telemedicinske løsninger til undersøgelse af diabetisk øjensygdom i Grønland” Birgitte Hamann Laustsen (2022): “Arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker indenfor fiskeri og fiskeindustri i Grønland” Bonnie Jensen (2021): “Barndomshjem eller børnehjem? - et kvalitativt studie af 38 børns oplevelser af at blive og være anbragt på døgninstitution i Grønland” Mitlarak Lennert (2021): “The administrative context of the Greenland primary and lower secondary school system - a governance system misaligned with learning” Naja Carina Steenholdt (2021): “Subjective well-being and quality of life in Greenland” Mariekathrine Poppel (2020): “Mænds vold mod kvinder i samliv” Rosannguaq Rossen (2020): “Branding igennem moden - den vestgrønlandske kvindedragt som symbol” Malene Nøhr Demant (2020): “Effekten af øredræn - et randomiseret kontrolleret studie blandt børn i
D. L D.-ERE: FREMTIDENS LAND Grønland” Mikaela Augustussen (2018): “Palliation til grønlandske kræftpatienter i Grønland og i Danmark” Anna-Sofie Skjervedal (2018): “Public participation in impact assessment: exploring the human dimension of hydrocarbon exploration in Greenland” Andreas Møller Jørgensen (2017): ”Democratic and technological innovation: An inquiry into eDemocratic power configuration” Ann Eileen Lennert (2017): ”A millennium of changing environment in the Kangersuneq and the Kapisillit fjord system in West Greenland - interdisciplinary analyses of climate variability and cultural landscapes” Lars Demant-Poort (2016): “Naturfagsdidaktik i den grønlandske folkeskole - et multipelt casestudie om natur, undervisning og sprog” Anders Øgaard (2016): “Fjernundervisning i skolen i Grønland” Steven Arnfjord (2014): “Social work and action research - in an Arctic context” Tine Aagaard (2014): “Hverdagsliv med sygdom - patienters kulturelle perspektiver på sundhedspraksis i Grønland” Inge Høst Seiding (2013): “Ægteskaber mellem www.uni.gl 59 grønlandske kvinder og europæiske mænd i perioden 1750-1850” Annemette Nyborg Lauritsen (2012): ”Anstalten - frihedsberøvelse i Grønland” Gitte Adler Reimer (2011): “Slægtskab og køn i grønlandske bysamfund - følelser af forbundethed” Jens Heinrich (2010): “Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932 - 64” Katrine Kjærgaard (2009): “Grønland som del af den bibelske fortælling: studier i billeder og forestillinger 1721-2008” VIDSTE DU? Vidste du, at du via uni.gl kan se en komplet oversigt over alle vores ph.d.-studerende - og alle vores færdiguddannede ph.d.-ere? Du kan også downloade udvalgte ph.d.afhandlinger.
Ilisimatusarfik | Grønlands Universitet | University of Greenland
1 Publizr