T Y PE : BACHELOR & K ANDID AT LÆNGDE : 3 - 5 ÅR UNDER VISNINGSSPR OG : GRØNLANDSK , DANSK & ENGELSK // BACHELOR- & K ANDIDATUDDANNELSER ERHVERVSØKONOMI Interesserer du dig for økonomi og finansiering? Kunne du tænke dig at arbejde med økonomisk analyse af virksomheders drift og strategiske udvikling med et arktisk perspektiv? Uddannelsen i Erhvervsøkonomi har overordnet til formål at give dig kompetencer til at anvende økonomisk teori, pragmatiske værktøjer og forskningsmetoder til at analysere virksomheders aktiviteter og de faktorer, der bidrager til forskelligheden i organisationsstrukturer - med særligt fokus på forhold i Arktis. Uddannelsen har en tværfaglig tilgang, som giver dig en bred forståelse af de forskellige aspekter af erhvervsøkonomien. Uddannelsen udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med det grønlandske erhvervsliv, så du opnår relevant viden og erfaring i forhold til de lokale erhvervsmæssige udfordringer og muligheder. Uddannelsen består af en bachelor-del (3 år) og en kandidatdel (2 år). Med denne uddannelse opnår du fremtidige jobmuligheder inden for strategisk ledelse, regnskab og økonomistyring, finansiering og marketing, især inden for det private erhvervsliv. JOURNALISTIK Er du nysgerrig af sind, og kunne du godt tænke dig at leve af at undersøge, afdække og formidle centrale emner i det grønlandske samfund og i udlandet? Som studerende på bacheloruddannelsen i Journalistik bliver du klædt på til at løse journalistiske opgaver i de trykte medier, tv, radio og web. Uddannelsen er både praktisk og teoretisk orienteret - og du får kompetencer inden for journalistiske metoder og sprog samt en forståelse for samfundets strukturer og systemer. Uddannelsen kræver gode samarbejdsevner, disciplin og selvstændighed, da journalistik handler om at være opsøgende og initiativrig. Journalister arbejder med alle dele af samfundet - dermed møder journaliststuderende alle, lige fra politiske beslutningstagere til socialt udsatte der ikke får plads i nyhederne. Journalistik er et felt med mange privilegier og et stort ansvar. Det gælder både under uddannelsen, i praktikperioden og senere som færdiguddannet journalist. Som uddannet journalist kan du arbejde med nyheder og produktioner til forskellige medier - feks. tv, radio, web, aviser og kommunikationsafdelinger og så videre. Du kan specialisere dig inden for et bestemt område såsom politik (erhvervsjournalistik, politisk journalistik, udenrigsjournalistik eller anden form for specialisering), kultur, kriminalitet og så videre. Du har også mulighed for at arbejde som freelance, eller være fast ved et nyhedsbureau. 18 Shaping the Arctic
19 Publizr Home