I I & JOURNALISTIK: R I ARKTIS I NSTITUT FOR SAMFUND, ØKONOMI & JOURNALISTIK ER EN DYNAMISK ENHED MED 4 SPECIALISEREDE AFDELINGER: • Afdeling for Samfundsvidenskab & Økonomi • • • Afdeling for Journalistik Afdeling for Jura Afdeling for Socialt Arbejde Med fuldtidsansatte og forskere tilknyttet på forskellige måder, danner vi rammen om både undervisning og forskning. Vores institut er sammensat af både lokale og internationale eksperter, hvilket sikrer en mangfoldighed af perspektiver. Vi arbejder målrettet på at styrke vores forskningsprofil og sikre, at undervisningen er solidt funderet i forskning. Som en del af vores strategiske indsats etablerer vi forskningsgrupper for at skabe mere synergi og fokus på tværs af fagområder - det vil sikre, at vores forskning bliver endnu mere sammenhængende og fokuseret. På det sociale område forsker vi i emner som social resiliens, fattigdom, hjemløshed og frihedsberøvelse - men vi ser også et voksende behov for at udvide forskningen inden for socialpolitik, især med fokus på børn og unge. På samfundsvidenskabsområdet forsker vi i Grønlands politiske partier, den politiske udvikling og det grønlandske medielandskab. Rigsfællesskabet og geopolitiske spørgsmål er også centrale forskningsområder. Vi dykker ned i Grønlands internationale relationer, særligt forholdet til EU, USA - og globalt set generelt - og udviklingen mod øget selvstyre. Denne politiske udvikling har skabt et stigende behov for forskning i andre aspekter af demokratiet i Grønland, hvilket vi er godt i gang med at afdække. På økonomiområdet forsker vi i økonomisk historie, økonomien i ø-samfund, entreprenørskab og ledelse i grønlandske virksomheder. Naturressourcer som olie, gas og mineraler har været i fokus i en række forskningsprojekter, men der er stadig uudforskede felter, herunder fiskeri og turisme, som vi ønsker at udforske i fremtiden. Selvom jura som forskningsområde har været underudviklet, forventer vi at øge fokus på grønlandsk ret og Grønlands rolle i international ret. Dette vil bidrage til en større forståelse af Grønlands juridiske status og udvikling på den internationale scene. Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik er dedikeret til at skabe viden, der kan forme fremtidens Grønland og give dybere indsigt i de mange aspekter, der former vores samfund og verden. www.uni.gl 37
38 Publizr Home