2

Kan du huske, dengang verden var lille og ligetil? Dengang en vandpyt var et hav? Kan du huske, hvordan tiden stod stille, når man havde foldet sin bedste papirflyver, og man skulle teste flyvefærdigheden – hvor lang tid kunne den blive hængende i luften, inden den crashede mod et vindue eller sad fast i et gardin? Eller når man havde foldet en nipnapper, malet siderne og skrevet tal, og ens ven fik lov til at vælge, hvor mange gange nipnapperen skulle køre, før den vigtige besked blev afsløret? Hvor skrænten bag det sidste hus på vejen var et bjerg? Og hvor lunden med de 10 æbletræer var en Tarzanskov? Og kan du så huske, hvor sjovt det var, når man havde foldet en avishat, og man satte den på hovedet og marcherede gennem stuen som en soldat, der skulle passe på dronningen eller i krig? Eller når man havde fået en lang lyserød ballon, som man kunne forme til den hund, man så brændende ønskede sig, men som ens forældre sagde, at man ikke var stor nok til at passe på? Alt dette husker vi, som var det i går. Og vi nøjes ikke bare med at mindes de gode oplevelser fra barndommen. Vi genopliver dem. Vi puster liv i de fine ting, der udsprang af vores hittepåsomhed, med vores hænder og i materialer, som er smukke at se på og røre ved. Vi lægger alle vores kræfter i at skabe design, som frembringer et nostalgisk smil på dine læber ved mindet om dengang, verden var lille og ligetil.

3 Publizr Home


You need flash player to view this online publication