6

Mød Samina Som lille pige stoppede Samina i skolen, uden at hendes forældre greb ind. Hun er nu 18 år og på trods af hendes fars arbejde i en teforretning, har hendes familie det rigtig svært økonomisk. Da hendes mor hørte om skrædderuddannelsen, opfordrede hun Samina til at deltage. Samina startede begejstret og så det som en mulighed for at finde en ny retning i livet. Fra det øjeblik hun startede på uddannelsen, har hun bemærket en markant forandring i sig selv. Det strukturerede læringsmiljø og støttende fællesskab af kvinder har givet hende en større selvtillid. Hun opdagede en hidtil gemt passion for at sy og var overrasket over sin egen evne til at lære og blive god til nye ting. Hvert færdiggjort stykke tøj styrker hendes tro på sig selv og hendes lyst til at forbedre sig. Samina har nævnt hvor brugbar ”Financial Management” workshoppen var for hende, da hun hurtigt kunne forstå konceptet med at spare op og hun har implementeret det i hendes dagligdag. Hun begyndte at arbejde hjemmefra ved at tilbyde sine skrædderevner i sit lokalområde. Allerede nu har hun en indkomst på ca. 325 kr. (4.000 Indian Rupees) og det er blevet en vigtig tilføjelse til familiens økonomi. Derudover har det givet Samina utrolig meget stolthed. Samina er meget taknemmelig for muligheden for at tage en skrædderuddannelse. Hun drømmer om en dag at bygge sit eget hus, som et symbol på hendes hårde arbejde og dedikation.

7 Publizr Home


You need flash player to view this online publication