Hvem er LittleBigHelp? LittleBigHelp blev stiftet i 2010 af Lisbeth Johansen. Hun valgte at forfølge sin drøm om at hjælpe mennesker i Indien uden adgang til basale menneskerettigheder, sundhedshjælp, uddannelse mm. Adskillige år med rejser og frivilligt arbejde i Indien, gav Lisbeth den fornødne indsigt i Indiens komplekse kultur og socioøkonomiske udfordringer, hun havde brug for, til at starte LittleBigHelp i Kolkata, Vestbengalen. I dag har LittleBigHelp etableret ni community centres i slumområder i Kolkata og Howrah, adskillige kompetenceudviklingscentre for kvinder, computertræningsprojekter for unge blandt mange andre projekter, der støtter Indiens udsatte. Black Colour har valgt at støtte ’empowement’ projekterne i kompetenceudviklingscentrene for kvinder, som får mulighed for at uddanne sig og tjene penge, og bryde fattigdomscyklussen. LittleBigHelp har bidraget med 22 projekter der til sammen understøtter mere end 1200 børn og kvinder. Alle projekterne medvirker til at bryde fattigdom, bidrager til at give folk den støtte, de færdigheder og redskaber de har brug for, til at skabe en lysere fremtid for sig selv, deres familie og deres lokalsamfund. www.littlebighelp.com #littlebighelp @LittleBigHelp
15 Publizr Home