SARASWATI Saraswati er 29 år gammel og bor med sin familie i Gulermath slum. Hendes familie havde ikke råd til at lade hende blive i skole og var samtidig ikke opmærksom på hvor vigtig uddannelse var. Derfor droppede hun ud af skolen i 5. klasse. Da hun blev gift havde familien svært ved at få økonomien til at hænge sammen, da det kun var hendes mand der tjente penge. Derfor migrerede familien fra Bihar til Kolkata. Saraswati ville gerne bidrage til familiens finanser og undersøgte derfor forskellige muligheder. Da hun hørte om skrædderuddannelsen i Gulermath der afholdes af LittleBigHelp og støttes af Black Colour, begyndte hun at drømme om at lære dette håndværk. Hun var en entusiastisk og fast elev som succesfuldt færdiggjorde kurset og fik en pris for at være eleven med højest fremmøde. I starten talte hun ikke rigtig med de andre i klassen eller i området. Men som kurset skred frem, begyndte hun at føle sig mere selvsikker og begyndte at tale med andre i hendes lokalområde. Gennem forskellige workshops og ture væk fra slummen har hun haft mulighed for at møde andre mennesker og lære de andre elever bedre at kende. Fordi økonomien var så presset, kunne hendes mand ikke hjælpe med at købe en symaskine. Men hun gav ikke op så let, så hun begyndte at arbejde i andres hjem for at spare nok op til at kunne købe sin egen symaskine og igangsætte sin egen forretning som skrædder. Saraswati er begyndt at modtage ordrer fra hendes lokalområde og tjener i gennemsnit 4.000 Rs. (400 kr.) om måneden. Både hende selv og hendes familie er utrolig stolte af hende. Hendes svigermor var oprindelig tøvende med at lade Saraswati arbejde, men nu hvor hun kan støtte familien har det virkelig imponeret svigermoren og skabt en forandring i hendes mindset – Svigermoren tillader nu at Saraswati arbejder uden for hjemmet. Saraswati er taknemmelig overfor LittleBigHelp og Black Colour for at hun har kunne få denne uddannelse og hun drømmer om at købe sit eget hjem i fremtiden.
13 Publizr Home